Forside » Arrangementer og udstillinger » Crufts: BIS-vinderen bør ikke fratages titlen

Crufts: BIS-vinderen bør ikke fratages titlen

skotsk terrier

’Det er ikke hundens skyld’, lyder Crufts ledelsens argument for ikke at fratage Crufts’ Best In Show vinder titlen.

Ikke fair at fratage hunden BIS-titlen

En underskriftsindsamling startet i går har skabt stor debat på nettet. Stifteren af underskiftsindsamlingen kræver, at BIS-vinderen i dette års udgave af Crufts fratages titlen, da TV-billeder viser, at hundens handler løftede hunden i henholdsvis hale og hoved.

Indtil nu har mere end 46.000 bakket op om underskriftskampagnen, men fra Crufts’ side holder man fast i, at BIS-vinderen kan beholde sin titel.

I en udtalelse på Crufts’ Facebookside lyder det blandt andet:

Vi (Crufts, red.) har fuld forståelse for, at folk er bekymrede over måden, hvorpå den skotske terrier blev handlet på dommerbordet.

De, der udstiller på Crufts modtager skriftlige retningslinjer for, hvordan hunde skal handles af hensyn til deres velfærd, og i disse retningslinjer fremgår det tydeligt, at hunde ikke skal handles på denne måde. Dommer officials indskærpede dette yderligere overfor den pågældende handler.

Handleren har efterfølgende undskyldt og forsikret, at hunden er glad og har det godt, hvilket er vores (Crufts’, red.) førsteprioritet.

I forlængelse af denne hændelse, vil vi (Crufts, red.) gennemgå regler og retningslinjer og undersøge, om der er brug for en opdatering fremadrettet.

I forhold til den aktuelle sag vil et udvalg kigge på sagen. Der vil blive foretaget en undersøgelse, og udvalget vil vurdere handlerens håndtering af hunden og eventuelle konsekvenser heraf.

Dommerens primære fokus ligger på hundene, og vi (Crufts, red.) mener ikke, at det ville være fair at fratage hunden titlen, da den blev tildelt titlen på baggrund af dens egne meritter i udstillingsringen.

To underskiftsindsamlinger

Udover den oprindelige underskriftsindsamling der mener, at ejeren af den skotske terrier skal fratages BIS-titlen, er der sidenhen blevet startet endnu en underskriftsindsamling, der ikke mener, at BIS-vinderen skal fratages titlen.

I skrivende stund har ca. 47.000 skrevet under på, at BIS-vinderen skal fratages titlen, mens ca. 2.400 har skrevet under på, at BIS-vinderen ikke skal fratages titlen.

Links til de to underskriftsindsamlinger følger her:

BIS-vinderen skal fratages titlen >>

BIS-vinderen skal ikke fratages titlen >>

 

Kilde: Crufts Facebookside
Foto: Line, Hundenyheder.dk (Bemærk: Der er IKKE tale om hunden, der omtales i artiklen)

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*