Forside » Arrangementer og udstillinger » Jagger blev ikke forgiftet på Crufts

Jagger blev ikke forgiftet på Crufts

irsksetter

Sidste uge var der forlydender om, at den irske setter Jagger skulle være blevet forgiftet på Crufts, men ifølge en officiel udtalelse fra den engelske kennelklub er det ikke tilfældet.

Forgiftningen kan ikke være sket på Crufts

Her til eftermiddag har den engelske kennelklub udsendt en pressemeddelelse, hvor kommunikationschef Caroline Kisko blandt andet udtaler;

Der har været en stor bekymring om, hvorvidt forgiftningen skete på Crufts, og vi er nu i stand til at berolige alle hundeelskere, der besøgte Crufts med, at det ikke kan have været muligt. Det er meget sandsynligt, at de giftstoffer, der menes at været i et stykke oksekød, blev spist i Belgien, kort før Jaggers død.

Vi har fået bekræftet, blandt andet fra herunder fra uafhængige toksikologer, at giftstofferne, der blev identificeret i toksikologirapporten – carbofuran og aldicarb – udvikler sig hurtigt. Alvorlige symptomer vil normalt optræde inden for en halv time til tre timer.

Ud fra betragtningen om at Jagger fik de første symptomer på forgiftning af disse to gifttyper, kort før sin død i Belgien, sent fredag den 6. marts om aftenen, hvilket fik ejerne til straks at søge dyrlægehjælp, kan vi konkludere, at det er utænkeligt, at han skulle være blevet forgiftet på Crufts torsdag den 5. marts, ca. 28 – 36 timer tidligere. Endvidere menes giften at have været på et stykke oksekød, der i vid udstrækning stadig var ufordøjet, da obduktionen blev udført lørdag den 7. marts om morgenen, og hunde optager normalt maden inden for seks timer.

Vi må understrege, at på trods af forlydende om det modsatte hvilket har skabt stor bekymring i hundekredse, er der absolut ingen beviser på, at hunde skulle være blevet syge under eller efter Crufts på grund af giftindtag på udstillingen. Der er ingen veterinære rapporter eller beviser, der støtter op om disse forlydender, og der er ikke blevet indgivet nogen officielle rapporter om forgiftning til politiet.

Vi har en masse af sikkerhedsforanstaltninger, der beskytter hundene på udstillingen, og vi gennemgår løbende vores procedurer, fordi hundenes velfærd og sikkerhed er vores første og vigtigste prioritet.

Selvom giften ikke blev indtaget på Crufts, er en hund ulykkeligvis død, og nu må vi respektere ejernes privatliv og give dem tid til at sørge.

Du kan læse for-historien om den irske setter Jagger her >>

 

Kilde: The Kennel Club
Foto: Line, Hundenyheder.dk (billedet forestiller IKKE den forgiftede hund)

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*