Forside » Træning og aktivering » 78.000 kr. for en hund

78.000 kr. for en hund

border collie ved DKK udstillingvores Facebookside havde vi for nyligt en lille debat omkring priser på hunde, og her svingede priserne fra ca. 500 kr. helt op til 35.000 kr. Det er dog intet i sammenligning med, hvad en engelsk mand for nyligt har givet for sin hund…

Ca. 78.000 for en border collie

Den engelske mand går under navnet Eddie Thornally og han er farmer i engelske Suffolk. Det var på et kvægmarked i York, han måtte til lommerne, for her bød han 8.440 pund for en 18 måneder gammel border collie ved navn Midge. Hermed oversteg han samtidig det hidtidige højeste bud på kvægauktionen, der lød på ”sølle” 2.400 pund.

Ifølge den glade (og nu lidt fattigere hundeejer) er det da også dobbelt så meget, som han tidligere har betalt for en hund, men ifølge Eddie er border collien Midge også noget helt specielt…

Veltrænet border collie

Midge er blevet trænet af den 45-årige Shaun Richards, der har 100 får på sin farm og har trænet et væld af fårehunde. Ifølge ham er Midge uden sammenligning den bedste hund, han nogensinde har trænet.  

Shaun fik sin første hund som 12-årig og besluttede for fire år siden for at kaste alt sin energi over at træne og sælge fårehunde og han må siges at gøre det godt… Shaun har i øvrigt stadig såvel Midge’s yngre bror som søster, så hvem ved måske er der flere rekordsalg på vej?

Kilde: Berlingske og Lancashire Telegraph
Foto: Line, Hunde Nyheder (model foto)

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*