Forside » Arrangementer og udstillinger » Aftenforedrag med Anders Hallgren

Aftenforedrag med Anders Hallgren

anders hallgren psykologi

Lørdag den 27. september 2014 afholder vi aftenforedrag med Anders Hallgren i Vejen. Titlen er ”Hundens psykologi – og hundeejerens” og emnet er lederskab, læring og venskab.

Hundens psykologi – og hundeejerens

Helt overordnet handler foredraget om, hvordan vi fungerer med vores hunde i hverdagen – hvordan vi får opbygget et bånd, der bygger på respekt snarere end frygt, og hvordan vi træner hunden.

Anders Hallgren kalder begrebet lederskab for misforstået, og han vil i stedet forklare, hvordan vi udskifter lederen med læreren, så vi – i stedet for at forsøge at være ”ledere” – ser os selv som lærere og trænere. Han fortæller på medlevende og humoristisk vis, hvilke fejl mange af os gør, når vi træner hunden – ja, flere af os vil formentlig kunne genkende os selv med et smil på læben.

Og så er der lige den ting med dagligdagssituationerne, hvor mange af os mere er venner med vores hunde end lærere. Anders Hallgren vil forklare, hvorfor det kan være med til at skabe problemadfærd, selvom det i virkeligheden er dét, vi forsøger at undgå – blandt andet fordi vi nogle gange giver hunden opmærksomhed på grund af en adfærd/opførsel, som vi ønsker at undgå.

Mere om foredraget

Aftenen består af ca. 90 minutters foredrag af Anders Hallgren, efterfulgt af cirka 30 minutters pause. Herefter vil der være afsat cirka en time til at stille spørgsmål til Anders Hallgren/diskussion.

Foredraget foregår på et letforståeligt svensk, da Anders Hallgren er svensker. Han er i midlertidig god til at sikre sig, at alle er med og er en meget levende foredragsholder.

Foredraget henvender sig til hundeejere på alle niveauer, og der kræves ingen særlig forhåndsviden for at deltage.

Køb billet

Detaljer

  • Dato: Lørdag den 27. september 214
  • Tidspunkt: Kl. 16.00 – 19.00. Dørene åbner kl. 15.40.
  • Sted: Baungårdhuset, Baungårdsvej 65, 6600 Vejen. Det ligger ca. 1 kilometer fra motorvejsafkørsel 68, og der er gratis parkering.
  • Pris: 250 kr.
  • Inkluderet i prisen: Kaffe/the samt isvand.
Køb billet

Obs.: Der er et begrænset antal pladser, og de sælges som først til mølle (så længe der kan købes billetter online, er der billetter at få).
Det er hundenyheder.dk, der står bag arrangementet og eventuelle spørgsmål kan rettes til: info@hundenyheder.dk

Til arrangementet vil vi desuden medbringe et mindre udvalg af varer fra vores webshop, www.vufido.dk, herunder et par gode tilbud. (Vi modtager desværre ikke dankort, men kan modtage kontanter og mobilbetaling).

Husk at vi også afholder et foredrag med Anders Hallgren om søndagen. Her er tale om et heldagsforedrag og emnet er stress hos hunde.
Læs mere om arrangementet her >> Anders Hallgren heldagsarrangement om stress hos hunde

Hvis du kommer langvejsfra og har behov for overnatning, kan vi anbefale Vejen Idrætscenter, som har flere muligheder til yderst fornuftige priser. Deres hjemmeside finder du her >>

Lidt om Anders Hallgren

Anders Hallgren er svensker, og han er en af de absolutte pionerer, når det kommer til belønningsbaseret træning (positiv forstærkning), dvs. den træningsform som blandt andre Irene Jarnved, Victoria Stillwell og mange andre praktiserer. Anders Hallgren mener således ikke, at hunde skal domineres til at gøre, som man ønsker.

Anders Hallgren har arbejdet som hundetræner og –psykolog i mere end 40 år og har skrevet mere end 30 bøger/publikationer om emnet. Han rejser stadig verden rundt og afholder foredrag og er meget respekteret for sin store viden.

Køb billet