Forside » Bøger, film, TV og nettet » Bogudgivelse: ”HOTDOGS – i hundehandlernes verden”

Bogudgivelse: ”HOTDOGS – i hundehandlernes verden”

hundehandler bog

Sidste uge udkom bogen ”HOTDOGS – i hundehandlernes verden”. Bogen er skrevet af Ida Holst Kristensen og giver et indblik i en verden, som kun få kender helt til bunds…

Hvordan stopper man hundehandlerne?

På en af de første sider i bogen beskrives det, hvorfor hundehandlerne kan blive ved med at eksistere:

Vi havde godt en fornemmelse af at der var noget galt, men vi måtte bare argument for at købe en hundehandlerhund. De føler, at de har gjort en god gerning overfor denne hvalp, fordi de fik den væk fra hundehandleren.

Bladrer man et par sider frem, kan man læse den relativt simple løsning på hundehandlerproblematikken;

”Hvis du holder op med at købe hund af en hundehandler og alle omkring dig også holder op, vil hundehandlerne miste fortjeneste og være nødsaget til at finde en anden måde at tjene penge på”.

Det lyder i virkeligheden såre simpelt, og det er i bund og grund også… Og så alligevel, for hvis det var så let, var problemet nok blevet løst for år tilbage. Det er de færreste, der ved, hvordan hundehandler”branchen” hænger sammen, og hvilken bagage hundene tager med sig ud i deres nye hjem, men det er netop dét, man får en mere indgående fornemmelse af, når man har læst den 185 sider lange bog.

Illegal import, staldhunde, hundetyverier og biljagter

Bogen er blevet til ved samtaler med flere mennesker med kendskab til miljøet samt opsøgende research foretaget af Ida Holst Kristensen med flere. Researchen har blandt andet ført til besøg i staldbygningerne bag hundehandlerne og biljagter, og i bogen beskrives blandt andet illegale importer og hundetyverier.

Det er på én gang spændende og trist læsning. Spændende, fordi man som læser får et indblik i en verden, som de færreste kender til, og trist fordi det på ingen måde er en munter verden. De helt store taberne i spillet er hundene og de mennesker, der troede, de skulle leve lykkeligt med deres nyerhvervede hvalp i de næste mange år, for så måske at finde ud af at den er syg og må aflives, eller at den har andre ting med i bagagen, der gør, at det aldrig bliver helt den familiehund, man havde regnet med.

Mere om ”HOTDOGS – i hundehandlernes verden”

Bogen kan anbefales til alle, der ønsker at blive klogere på hundehandlerverdenen og ikke mindst til de, der står overfor at skulle købe hvalp. Bagerst i bogen er der nemlig en lang række gode råd til, hvordan man styrer udenom hundehandlerne.

Bogen er på 185 sider og den kan blandt andet købes hos Oliver’s Petfood.

>> Klik her for at købe bogen hos Oliver’s.

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*