Forside » Bøger, film, TV og nettet » Bogudgivelse: Mit hundeliv

Bogudgivelse: Mit hundeliv

Mit hundeliv af Poul ThomsenI morgen udkommer bogen ”Mit hundeliv”, der er skrevet af Poul Thomsen, som de fleste nok husker fra diverse dyreprogrammer på TV, som f.eks. ”Dus med dyrene” og ”Hund og hund imellem”.

Et liv med dyr

Poul Thomsen har efterhånden rundet de 70 år, og i bogen deler han ud af de mange oplevelser, som hundene har givet ham igennem årene. Vi andre husker nok især hans gamle danske hønsehund, Balder, som han havde med i ”Dus med dyrene” studiet, men der er masser af andre historier i bogen. Mange af dem har tidligere været trykt i Dyrefondets blad ”Hundejournalen”, men der er kommet flere tilføjelser med, ligesom også indledningen ”Et bette bjæf til at begynde med” er helt ny.

Om Mit hundeliv

I ”Mit hundeliv” giver Poul Thomsen os læsere et helt unikt indblik i de mange forskellige oplevelser, han har haft med sine hunde igennem et langt og indholdsrigt liv. Poul Thomsens skrivestil er ligeså levende og medrivende som hans fortællerstil, så der er lagt op til nogle hyggelige timer i selskab med bogen.

Lise Nørgaard, der er en af Poul Thomasens venner, har i øvrigt skrevet bogens forord.

”Mit hundeliv” udkommer lørdag d. 19. november og der afholdes samme dag ”releaseparty” på Frederikshavns Bibliotek fra kl. 11:00 – kl. 13:00. Her er det muligt at møde Poul Thomsen, der har sine to hunde, Farbror og Lillebror, med.

”Mit hundeliv” kan købes hos Forlaget Tro-Fast til 198 kr. + porto. De første 100 bestillinger signeres.

Foto: Udlånt af Forlaget Tro-Fast

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*