Forside » Bøger, film, TV og nettet » Bogudgivelse: “No Buddy Left Behind”

Bogudgivelse: “No Buddy Left Behind”

No Buddy Left BehindDen 4. oktober 2011 udgav Terri Crisp, der arbejder for SPCA, bogen “No Buddy Left Behind”. Bogen handler om amerikanske soldater, der – under deres udstationering til krigshærgede områder – knytter bånd til nogle af hundene og kattene i området, og den rummer en række følelsesladede historier fra forfatterens i alt 37 ture til Irak og Afghanistan for ”Operation Bagdad Pups”.

Operation Bagdad Pups

Direkte oversat til dansk betyder ”Operation Bagdad Pups” Operation Bagdad Hvalpe, og dækker over et særligt program som SPCA (forkortelse for Society for the Prevention of Cruelty to Animals, dvs. Forening for forebyggelse af dyremishandling) har kørt siden starten af 2008.

Kort fortalt arbejder ”Operation Bagdad Pups” på, at de hunde og katte, som amerikanske soldater knytter sig til under deres udstationering til krigsområder, modtager dyrlægebehandling og siden transporteres til USA for at blive genforenet med den pågældende soldat – til stor glæde for både dyr og ejermand. Under udstationeringen hjælper dyrene nemlig soldaterne med at tackle de voldsomme oplevelser, de udsættes for i en krigszone og efter endt tjeneste kan dyrene til gengæld være en vigtig brik, når soldaterne skal omstille sig til et ”normalt” liv og tilværelse.

Venskabet mellem soldaterne og deres dyr

Siden starten af 2008 har folkene bag ”Operation Bagdad Pups” reddet ikke mindre end 280 hunde, 70 katte og et enkelt æsel. I bogen ”No Buddy Left Behind” beskrives den enorme indsats og det store diplomatiske arbejde, der gøres for at bringe dyrene sikkert hjem til USA.

Hver eneste historie er gribende og viser det helt særlige bånd, der knyttes mellem soldaterne og de firbenede venner, der trøster dem, mens de udsættes for voldsomme følelsesmæssige oplevelser langt væk hjemmefra. Stephanie Scott fra SPCA International udtaler ”Bogen viser det nære bånd, som de amerikanske tropper, der gør tjeneste i Mellemøsten, får med omstrejfende hunde og katte, der formentlig ville have lidt døden i de krigshærgede gader, men i stedet bliver en del af den militære familie. At se dem genforenet efter kamp er helt fantastisk!”

Køb No Buddy Left Behind

No Buddy Left Behind er ikke oversat til dansk, men den engelske udgave kan bl.a. købes her på Saxo.com til 189,95 (+ 19 kr. i leveringsomkostninger). Bogen er på 250 sider.

Foto: Venligst udlånt af SPCA International

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*