Forside » Bøger, film, TV og nettet » Bogudgivelse: ”Omkring på Kallerupbanen”

Bogudgivelse: ”Omkring på Kallerupbanen”

Onsdag d. 3. april udkommer beatpoet Claus Høxbroes nye digtsamling ”Omkring på Kallerupbanen”. Inspirationen til digtsamlingen kommer fra Danmarks ældste hundevæddeløbsbane.

Digtsamling inspireret af hundevæddeløb

– Der er noget helt fantastisk ved at se disse dyr komme spurtende rundt i svinget, med en enorm hastighed, at kunne se dem an inden løbet og forhåbentligt vælge en vinder. At dykke ned i dette for mange gemte og glemte stykke Danmark, forklarer Claus Høxbroe om sin inspiration til digtsamlingen.

Digtsamlingen er illustreret, og illustrationerne er lavet af Tomas Cenius.

– At arbejde sammen med Tomas Cenius har været en sand fornøjelse, han har en fantastisk streg, hans tegninger fanger stemninger fra Kallerupbanen perfekt” siger Høxbroe.

Uddrag fra ”Omkring på Kallerupbanen”:

Hunde sitrer i startboksen
haren gasser op
motorlyd
smelter sammen
med gøen
poter i grus
støv om snude
kombattanterne giver
sig fuldt ud
hver en muskel
træder frem
på de slanke kroppe

Om ”Omkring på Kallerupbanen”

Digtsamlingen er skrevet af Claus Høxbroe, illustreret af Tomas Cenius og udgivet på Gentlemen’s Jockey Club.
Bogen er 30 sider, og den kan købes online på gentlemensjockeyclub.dk. Pris 125 kr.

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*