Forside » Bøger, film, TV og nettet » Bubber på besøg i hundeverdenen

Bubber på besøg i hundeverdenen

Danmark ifølge Bubber - ekstreme dyrevennerNår TV2 i morgen aften kl. 20:50 blænder op for ”Danmark ifølge Bubber” er det denne gang med hundene i centrum.

Ekstreme dyrevenner

Torsdagens program har fået undertitlen ”Ekstreme dyrevenner”, og Bubber besøger bl.a. Anne Birgitte, der opdrætter pudler. Anne Birgitte har hele 13 pudler og bruger størstedelen af weekenderne på konkurrencer og udstillinger. I programmet er Bubber med på udstilling på Lolland, og her får han et indblik i, hvordan kongepudlen Laura skal friseres, soigneres og trænes, inden hun er klar til at indtage udstillingsringen.

Hundeudstyr, en branche i vækst

Hvor andre brancher lider i disse økonomisk pressede tider, er branchen for hundeudstyr i vækst, da kun det bedste naturligvis er godt nok til de firbenede familiemedlemmer. Bubber besøger butikken ”Hot Hund” i Hellerup, hvor man kan få alt, hvad hundens (og hundeejerens) hjerte begærer. Her er f.eks. bling-bling halsbånd, lædersofaer, regnfrakker og meget mere – til hundene naturligvis.

Flere hunde på skærmen

Husk også at der umiddelbart efter ”Danmark ifølge Bubber – ekstreme dyrevenner” bliver vist ”Det er mig eller hunden!”, hvor hovedpersonen denne gang er schæferhunden Mr. Black. Så der er lagt op til en torsdag aften, hvor hundene for alvor indtager sendefladen på TV2.

Foto: Thomas Marott/TV 2

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*