Forside » Arrangementer og udstillinger » Cesar Millan optræder live i Forum til maj

Cesar Millan optræder live i Forum til maj

Cesar Millan

OBS.: Showet er blevet aflyst! Læs mere her

D. 10. maj optræder Cesar Millan for første gang i Forum i København med sit liveshow ”Cesar Millan LIVE”. Cesar Millan er kendt fra bl.a. programmet ”The Dog Whisperer” der i øjeblikket sendes på TV3 Puls under titlen ”Hundehviskeren”.

Cesar Millan – elsket og hadet

Cesar Millans metoder bliver flittigt diskuteret i hundekredse, hvor flere anser dem for at være kontroversielle og ubehagelige, mens andre har stor respekt for hans resultater. Blandt de sidstnævnte findes en række amerikanske stjerner som bl.a. Oprah Winfrey, Scarlett Johansson, Will Smith og Nicolas Cage, der alle har fået trænet deres hunde af Cesar Millan.

”Cesar Millan LIVE”

Showet ”Cesar Millan LIVE” er opdelt i to dele.
I første del forklarer Cesar hvordan dagligdagsting i hjemmet kan vokse sig til adfærdsmæssige problemer. Han kommer desuden med tips og gode råd til, hvordan man kan få sin hund til at blive mere rolig og afbalanceret i hjemmet.
Anden del af showet er mere praktisk anlagt og her demonstrerer Cesar Millan vigtigheden i at udvise energi og lederskab i samværet med sin hund. Cesar lærer publikum at se verden gennem hundens øjne – noget, der vil ændre relationen mellem hund og ejer for evigt.   

Praktisk information om showet

Showet afholdes i Forum, København tirsdag d. 10. maj 2011 kl. 19:30.
Hele showet foregår på engelsk. Det er ikke tilladt at medbringe hunde i Forum, da kun godkendte og udvalgte hunde er tilladte.

Billetinformation

Billetter til ”Cesar Millan LIVE” kan købes på http://www.billetlugen.dk/ fra torsdag d. 16. december kl. 10:00.
Priser: 280,- / 325,- / 380,- / 450,- / 695,- + gebyr. De dyreste billetter inkluderer siddepladser på de forreste rækker i Forum samt adgang tik en eksklusiv 30 minutter lang spørge-session med Cesar Millan. Denne del foregår efter showet.

Foto: Venligst stillet til rådighed af ICO Concerts.