Forside » Arrangementer og udstillinger » Crufts vinder beskyldes for mishandling

Crufts vinder beskyldes for mishandling

Skotsk terrier

Knap har den tragiske nyhed om en irsk setters mulige forgiftning til Crufts bredt sig, før den prestigefyldte udstilling må stå på mål for endnu en mediestorm.

BIS vinder løfter hunden i halen

Vinderen af ’Best in Show’ titlen til Crufts, en skotsk terrier, blev vist på en ikke-acceptabel måde, lyder det på Crufts Facebookside, men til trods for det løb den altså med titlen som ’Best In Show’.

TV-billeder viser, at hunden blev løftet i henholdsvis hoved og hale, og det er dybt forkert, mener mange. Der er derfor startet en underskriftsindsamling, der kræver, at den amerikanske handler Rebecca Cross fratages Best In Show titlen.

I skrivende stund har cirka 6.500 støttet underskriftsindsamlingen, der blev startet for cirka fem timer siden.

Vi har ikke rettigheder til at vise billedet, men det kan blandt andet ses på hjemmesiden, der huser underskriftsindsamlingen. Se den her >>

Crufts: Vi gjorde det klart, at det ikke er acceptabelt

Crufts facebookside har debatten om handlingen af den skotske terrier raset, hvilket har fået Cruft til at lægge et opslag op på siden.

Her skriver de blandt andet, at det blev gjort klart overfor handleren, at det ikke er acceptabelt, at løfte en hund på denne måde og at hun, til trods for at hun gentagne gange blev bedt om at lade være, fortsatte. De skriver videre, at handleren er fra USA, hvor det er normalt at løfte terrier på denne måde, men at den slags ikke hører hjemme til Crufts, og at alle udstillere i øvrigt gøres opmærksomme på dette inden udstillingen.

Opslaget har i skrivende stund afstedkommet cirka 2.700 kommentarer, og mange undrer sig over, hvordan hunden kunne vinde, når Crufts netop melder ud, at hunden blev vist på en ikke acceptabel måde.

 

Kilder: Dog World og Crufts Facebookside
Foto: Line, Hundenyheder.dk (Bemærk: Der er IKKE tale om hunden, der omtales i artiklen)

2 kommentarer

  1. Marianne Charpentier

    hader når dyr ikke behandles ordentligt. En opvisning skal også være ordentlig

  2. føj! Det er slet ikke acceptabelt! Folk burde vide bedre. Væk med titlen!!!

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*