Forside » Forskning, viden og oplysning » Danmarks første dopinghund

Danmarks første dopinghund

SKATs nye dopinghund ChiliDanmark har fået sin første dopinghund. Det er SKATs narkohund, Chili, der har fået tilføjet den ekstra titel til CV’et.

God til næsearbejde

Chili er en hund med lugtesansen i top. Ikke alene er hun blevet Danmarks første dopinghund, hun er også optrænet til at kunne opsnuse narkotika. Indtil nu har den 6-årige Field Trial Cocker Spaniel Chili således primært arbejdet med at finde narkotika ved grænseovergange, i lufthavne og i de internationale post- og kurércentre, men med den nye titel som dopinghund skal hun fremover også hjælpe SKAT med at opsnuse skjulte dopingstoffer.

SKATs nye trumfkort

I SKAT er der stor begejstring at spore over Chilis veloverståede eksamen. Tolder Axel Grønkjær udtaler ”Jeg er både glad og stolt over, at Chili kom igennem eksamen, og nu er godkendt til at lede efter både narko og doping. Hun er en af de første hunde i verden, der er godkendt til begge typer af stoffer, og hun bliver et vigtigt redskab i vores arbejde med at bekæmpe ulovlige dopingmidler i Danmark”.

Chili vil komme til at indgå naturligt i SKATs dopingprojekt, der omfatter flere forskellige aktiviteter i kampen mod doping, såsom oplysningskampagner, foredrag på skoler og for fitnessinstruktører.

Kilde og foto: SKAT

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*