Til trods for de danskere og nordmænd normalvis har en del lighedspunkter, er det også områder, hvor der er forskel – et af dem er tilsyneladende hvilke hunderacer de to nationers landsmænd falder for…
Border Collien er den mest populære hunderace i Norge
Norsk Kennel Klub har netop offentliggjort listen over de mest populære hunderacer i Norge i 2013, og her kommer border collien ind på en førsteplads! Til sammenligning er border collien slet ikke at finde i top 10 i Danmark, men må tage til takke med en relativ beskeden 14. plads.
Selvom border collien også tidligere har ligget højt på listen (i 2012 lå den f.eks. på en fjerdeplads) i Norge er det dog første gang, at den har indtaget førstepladsen. Ifølge Norsk Kennel Klub kan racens popularitet eventuelt findes i, at et stadig stigende antal hundeejere ønsker sig en aktiv hund, og border collien er et godt bud på en hunderace, der gør det godt i bl.a. lydighed og agility.
De mest populære hunderacer i Norge
Andenpladsen indtages – nøjagtigt som i Danmark i øvrigt – af schæferhunden, mens den grå norske elghund ligger på en flot tredjeplads.
Top 10 listen i sin fulde længde ser således ud;
- Border Collie
- Schæferhund
- Norsk elghund, grå
- Staffordshire bull terrier
- Golden retriever
- Cavalier king charles spaniel
- Engelsk setter
- Labrador retriever
- Gordon setter
- Chihuahua, langhåret
Kilde: NKK
Foto: Line, Hunde Nyheder
Klik her, hvis du vil se hvilke hunderacer, der var de mest populære i Norge i 2012 >>
Klik her, hvis du vil se hvilke hunderacer, der var de mest populære i Danmark i 2013 >>