Forside » Køb af hund » De 20 mest populære hunderacer i Sverige

De 20 mest populære hunderacer i Sverige


DKK_udstilling_Vejen_15-09-12_chihuahua_2

Labrador retriever, golden retriever og schæferhund har flere år i træk været de tre mest populære racer i Danmark, men hvordan ser det egentlig ud i vores naboland, Sverige? Det kan du få svaret på her.

Når registeringstallene fra den svenske kennelklub lægges sammen med tal fra ”Jordbruksverket” (der svarer nogenlunde til Miljø- og Fødevareministeriet), når man frem til, at følgende 20 hunderacer var de mest populære i Sverige i 2015;

  1. Labrador Retriever
  2. Golden Retriever
  3. Jämthund
  4. Schæferhund
  5. Langhåret chihuahua
  6. Shetland Sheepdog
  7. Cocker Spaniel
  8. Cavalier King Charles spaniel
  9. Staffordshire Bullterrier
  10. Flatcoated Retriever
  11. Fransk Bulldog
  12. Korthåret Chihuahua
  13. Bichon Havanais
  14. Mops
  15. Jack Russel Terrier
  16. Drever
  17. Norsk Elghund
  18. Rottweiler
  19. Dansk-Svensk Gårdhund
  20. Lagotto Romagnolo

Kilde: SKK

Enighed i toppen

Sammenligner man med de danske 2015-tal, er der enighed i toppen – labrador retriever, golden retriever og schæferhund som alle ligger i svensk top 4, er således de 1-3 mest populære hunderacer i Danmark, men så hører enigheden også op… Ud af 20 racer er der 13 racer der går igen i de to lande.

Klik her for at se de danske tal og find ud hvilke racer der er enighed om >>

Hvis man kaster et blik på nogle af de racer, der ikke går igen på de to landes lister, finder man for eksempel Drever og Lagotto Romagnolo, der er placeret som henholdsvis nummer 16 og 20 på den svenske top 20, men ikke fremgår af den danske. De to racer er begge blandt de 20 hunderacer, der har haft størst fremgang i Sverige i 2015; Dreveren er således gået hele 31,7 procent frem i forhold til 2014, mens Lagotto Romagnolo er gået 13,4 procent frem.

På den danske top 20-liste finder man racer som for eksempel Border Collie og Berner Sennen, der er placeret som henholdsvis nummer 12 og 18. De er ikke placeret i den svenske top 20, men til gengæld er de placeret på den svenske liste over racer, der er gået mest tilbage i 2015; Border collien er således gået 33,3 procent tilbage, mens berner sennen er gået 24 procent tilbage.

Så det kan altså konkluderes, at selvom den geografiske afstand ikke er speciel stor, så er der alligevel en vis forskel, når det kommer til valg af hund.

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*