Forside » Forskning, viden og oplysning » De kongelige hunde

De kongelige hunde

Korthåret gravhundDer har i den seneste tid været stor fokus på dagens dåb i kongehuset og der har i den forbindelse været mange gæt på, hvad de royale tvillinger skal hedde. Det vil vi ikke gøre os kloge på herfra, men vi har i stedet kigget nærmere på de kongefamiliens hunde.

Forkærlighed for gravhunde

Gravhunde har altid haft en særlig plads i Dronning Margrethe og Prins Henriks hjerter, og de har lige nu 3 af slagsen, nemlig de glathårede gravhunde Evita og Helike samt den ruhårede gravhund Vega. Sidstnævnte har i øvrigt to gange fået hvalpe.
Blandt regentparrets tidligere gravhunde har bl.a. været Cèlemène, Balthazar, Zenobie, men derudover har de også ejet Pharaoh Hound ved navn Teje og en grønlandsk slædehund, der hed Nanok.

Prinsernes hunde

Kronprins Frederik og Prins Joachim er opvokset med hunde og har da også selv taget interessen til sig. I 2005 fik Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary således en brun/hvid Border Collie, som bærer navnet Ziggy. På Schackenborg Slot i Møgeltønder bor to hunde, nemlig Prinsesse Maries Bichon Frisé Apple og Prins Joachims Cocker Spaniel Winston. Winston er i øvrigt en efterkommer til Grevinde Alexandras hund, Oscar, fra hvem der blev nedfrosset en portion sæd.

Andre royale hunde

Norges regentpar, kong Harald og dronning Sonja, har to engelske settere, mens kronprins Prins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit har en såkaldt Labradoodle, dvs. en blanding af en labrador og en puddel, ved navn Milly Kakao.
Det svenske kongepar har haft labrador, mens Prinsesse Madeleine har en Jack Russell terrier ved navn Zorro.

Foto: © Line, Hunde Nyheder (Obs.: Hunden på billedet er ikke en af de royale gravhunde)