Forside » Arrangementer og udstillinger » DKK afholder international hundeudstilling i Ballerup

DKK afholder international hundeudstilling i Ballerup

Rhodesian RidgebackI weekenden d. 16.-17. juni afholder Dansk Kennel Klub international dobbeltudstilling i Ballerup. At der er tale om en dobbeltudstilling betyder, at alle racer er repræsenteret på hundeudstillingen begge dage.

Ca. 5.500 hunde er tilmeldt hundeudstillingen i Ballerup

Til Dansk Kennel Klubs hundeudstilling i Ballerup er der tilmeldt 2.579 hunde om lørdagen, mens deltagerantallet søndag lyder på 2.886 hunde. Hundeudstillingen slår dørene op kl. 7:45 begge dage, mens bedømmelserne starter kl. 9:00 både lørdag og søndag.

Der er som nævnt tale om en dobbeltudstilling, så alle FCI grupper vil blive bedømt begge dage, hvilket også betyder, at næsten alle hunderacer vil være at finde på hundeudstillingen begge dage. Vær i øvrigt opmærksom på, at hundeudstillingen foregår både indendørs og udendørs.

Flest labrador retrievers tilmeldt

Udstillingens absolutte topscorer hvis man tager både lørdag og søndag i betragtning, er labrador retrieveren med i alt 137 tilmeldte hunde. Kigger man isoleret set pr. dag er labrador retrieveren topscorer om søndagen, mens berner sennenhunden forviser den til en andenplads om lørdagen.

Labrador retriever er i øvrigt den 2. mest populære hunderace i Danmark

Lørdag
Berner Sennenhund (62 tilmeldte hunde)
Labrador Retriever (60 tilmeldte hunde)
Rhodesian Ridgeback (54 tilmeldte hunde)

Søndag
Labrador Retriever (74 tilmeldte hunde)
Golden Retriever (68 tilmeldte hunde)
Berner Sennenhund (65 tilmeldte hunde)

Udstillingens adresse er:

Topdanmark Hallen, Ballerup Idrætsby 36, 2750 Ballerup.
Entré pr. dag: 60 kr. for voksne og 10 kr. for børn mellem 6-12 år. Det er gratis for børn under 6 år.

Foto: © Line, Hunde Nyheder

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*