Forside » Arrangementer og udstillinger » Kæmpe DKK-udstilling i Herning

Kæmpe DKK-udstilling i Herning

Dansk Kennel Klub afholder udstilling i Herning den kommende weekend (6.-7. november). Denne udstilling foregår udelukkende indendørs.

Over 6.500 hunde udstilles

Alle grupper er repræsenterede begge dage, og både lørdag og søndag vil mere end 200 forskellige racer bliver vist frem på udstillingen. Sammenlagt udstilles mere end 6.500 hunde henover weekenden. Bedømmelserne starter kl. 09:00 begge dage.

Flest labrador retrievere

Mere end 200 labrador retrievere er tilmeldt udstillingen, og de er jævnt fordelt med ca. 100 hunde per dag. Labrador retrieveren var i øvrigt den mest populære hunderace i Danmark i 2009 (Klik her for at se hvilke racer, der kom på de efterfølgende 9 pladser).

De 3 rigest repræsenterede racer hhv. lørdag og søndag er som følger:

Lørdag (i alt 3317 tilmeldte hunde)

  1. Labrador Retriever (103 tilmeldte hunde)
  2. Berner Sennen (91 tilmeldte hunde)
  3. Golden Retriever (82 tilmeldte hunde)

Søndag (i alt 3239 tilmeldte hunde)

  1. Labrador Retriever (98 tilmeldte hunde)
  2. Berner Sennen (80 tilmeldte hunde)
  3. Beagle (71 tilmeldte hunde)

Kåring af Dansk vinder (DKV)

Om søndagen konkurreres der om titlen ”Dansk Vinder” (DKV). Titlen Dansk Vinder gives til bedste han og bedste tæve med Excellent i hver race.
Om søndagen hædres også de højst placerede hunde i årets konkurrencer i Store Ring: Det gælder placeringerne 1, 2, 3 og 4 i hver af konkurrencerne:

  • Årets Hund
  • Årets Opdrætter
  • Årets Avlshund
  • Årets Veteran
  • Årets Juniorhandler
  • Årets LP-hund (eliteklasse)

Udstillingens adresse er:

Messecenter Herning, Vardevej 1, 7400 Herning.
Entré begge dage er 50 kr. for voksne og 10 kr. for børn mellem 6-12 år. Det er gratis for børn under 6 år.

Foto: © Line, Hunde Nyheder

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*