Forside » Velfærd og velgørenhed » En lang gåtur for en god sag

En lang gåtur for en god sag

Shæferhund og velgørenhedEngelske Scott Andrews og hans schæferhund Sam traver i øjeblikket gaderne tomme. De er nemlig i fuld gang med at træne til deres livs længste gåtur, en gåtur på ca. 18.000 km!

En gåtur på 18.000 km!

Gåturen, som Scott og schæferhunden Sam træner til, er intet mindre end 11.127 miles lang, svarende til knap 18.000 km. Distancen svarer til Englands kyststrækning, og de planlægger at gå turen på ca. et halvt år. Formålet er at samle penge sammen til de to velgørende organisationer; ”The Children’s Society” og ”PDSA”, og målet er at samle mere end 300.000 amerikanske dollars sammen, svarende til ca. 1,8 millioner danske kroner!

Ca. 32 km. om dagen

Scott og schæferen Sam er allerede kendt i deres lokalområde for lange daglige gåture på 10 – 15 miles (svarende til 16 – 24 km.), og Sam har været gennem grundige undersøgelser forud for turen, hvor han er blevet erklæret 100 % fit for fight.

For at nå i mål som planlagt skal Scott og Sam gå mindst 32 km. dagligt.

Vandrehjem, der tillader hunde

Selvom daglige gåture af 32 kilometers længde måske nok kan få nogen til at skælve lidt i knæene, så har den største udfordring på forhånd ironisk nok vist sig at være at finde overnatningsmuligheder. Flere vandrehjem har nemlig afvist at have hunden boende, men Scott er fortrøstningsfuld og håber, at nogen af de der følger hans og Sams strabadser vil give en kærlig håndsrækning og tilbyde dem husly undervejs.

De to organisationer som Scott og Sam støtter

The Children’s Society er velgørenhedsorganisation med børn i fokus. De hjælper udsatte børn og unge, bl.a. børn der lever på gaden, handicappede børn og flygtningebørn.  

PDSA er en velgørenhedsorganisation med fokus på dyr. Organisationen har 95 år på bagen og er bl.a. behjælpelig med dyrlægehjælp til syge og tilskadekomne dyr, hvis ejere ikke har mulighed eller råd til at tage dyret til dyrlæge.

Kilde: http://www.lifewithdogs.tv/
Foto: Line, Hunde Nyheder (modelfoto) 

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*