Forside » Ting til hund og hundeejer » Få lys på hunden – og dig selv

Få lys på hunden – og dig selv

Refleks og lys til hundI vintermånederne rammes næsten dobbelt så mange hunde af biler som i sommerhalvåret. Langt størstedelen af ulykkerne ville kunne undgås, hvis hund og hundeejer bar lys og reflekser i mørket. Dét vil en ny landsdækkende kampagne sætte fokus på.

Lys og reflekser til hund og ejer

Én påkørsel er én for mange, og det er hverken dyrt eller besværligt at gøre sig selv og hunden mere synlig, så få det nu gjort! Det kan f.eks. ske ved at hjælp af reflekser, refleksveste, refleksdækkener og lys, ligesom lyst overtøj (for hundeejerens vedkommende) også er nemmere at se end mørkt.

Det er 10 foreninger/firmaer, der alle har berøring med hunde, der står bag oplysningskampagnen, blandt andet Royal Canin, Orbiloc, Falck, Dyrenes Beskyttelse m.fl.. De har sammen lavet en hjemmeside, hvor du kan få gode råd til at sikre dig og din hund i mørket. Du har også mulighed for at bestille et gratis refleksbånd hos en af de 10 foreninger/firmaer – du skal blot selv betale portoen.

Kampagnens oplysningsvideo

I denne uge samt den kommende uge vil DR OBS vise kampagnens oplysningsvideo, men du kan også se den herunder. Budskabet er ikke til at tage fejl af: Husk nu lys på dig selv og hunden!

Skriv eventuelt i kommentarfeltet herunder, hvordan du sikrer dig selv og din hund i mørket.

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*