Forside » Transport og rejse » Fem-stjenet spansk hundepension åbner hundevenligt vandland

Fem-stjenet spansk hundepension åbner hundevenligt vandland

vandhund

En luksus hundepension i Barcelona har for nyligt åbnet landets første vandland, hvor både mennesker og hunde er velkommen.

Vandrutsjebaner og gummibåde

Det hundevenlige vandland minder en hel del om de vandland, vi kender til os tobenede, og de er sågar udstyret med både vandrutsjebaner, vandlegetøj og gummibåde. Hvad der er anderledes i forhold til ”normale” vandland, er i midlertidig, at dette vandland er specialdesignet til hunde. Vandet er derfor ikke specielt dybt og det bliver kun gradvist dybere, som på stranden, da det ifølge ejer, Fedrico Cano er sådan, hunde foretrækker det.

Han har forklaret the International Business Times om baggrunden for at lave et vandland til hunde, og til dem sagde han ” Jeg kan ikke se, hvorfor hunde bør ikke have lov til at nyde en svømmetur, når vejret bliver varmt, ligesom mennesker kan – især her i Spanien, hvor det bliver rigtig varmt”.

Sjovt for hundene og rent for ejerne

Fedrico Cano fortæller videre, at der har været et par tekniske udfordringer. For eksempel skal filtersystemet håndtere lidt mere hår end normalt, men problemet er blevet løst, så han garanterer en stor oplevelse for hundene, samt at det er rent og sundt for ejerne.
Han siger afslutningsvist, at når først hundene har vænnet sig til det, er det største problem ofte at få dem op af vandet igen.

Du kan besøge stedets hjemmeside her >>

Og se en video af løjerne herunder:

Kilde: The International Business Time
Foto: Line, Hundenyheder.dk (billedet forestiller redaktionshunden, der ikke har været i Barcelona, og derfor må ‘nøjes’ med en gåtur i strandkanten)