Forside » Blog » Første gang til hvalpetræning – Giganternes møde

Første gang til hvalpetræning – Giganternes møde

Træt efter træning

Endelig lød startskuddet til hvalpetræning her i området, så i går var Wilma for første gang i ”skole”.

Hvalpetræningen er opdelt i tre kvarters teori og tre kvarters træning, og der er et maksimum på otte hunde på holdet. Der er to hvalpehold i alt; et for små racer og et for store, og lige for Wilmas vedkommende var der jo ikke den store tvivl om, hvilket hold hun tilhørte 😉

Træneren omdøbte i dagens anledning holdet til Gigantholdet, for som hun sagde, så plejede lab og goldens at høre til blandt de store i klassen, men lige på dette hold var der altså intet mindre end tre bernere og en skt. Bernhards, så til sammenligning så retrieverne næsten helt små ud.

Det sjaskregnede før, under og efter træningen, men det tog vi i stiv (og mudret) pote. Der var fri leg og der blev der øvet indkald, kontakt, ja, nej, sit og dæk. Wilma var ikke ligefrem duksen i klassen, men hun havde en fest – og så øver vi videre herhjemme, så hun kan blive lidt bedre til de forskellige ting.

Da vi kom hjem, blev hun blowet tør, og så kaldte søvnen ellers – og nøj hvor var hun træt resten af dagen 

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*