Forside » Bøger, film, TV og nettet » Hundefilm til vinterferien

Hundefilm til vinterferien

Gode hundefilmFor de der er så heldige at have vinterferie i uge 7 eller 8, kommer her et mindre udvalg af forslag til hundefilm, der kan nydes i sofaen sammen med en varm kop kakao og med hunden indenfor passede klappe-afstand.

Hyggelige hundefilm

  • ”Beethoven 1-6”

    Der er i alt 6 Beethoven film, der alle handler om den herlige Sankt Bernhards hund, Beethoven, der med sine skøre påfund forstår at holde sin familie travlt beskæftiget.

  • ”Hundehotellet”

    De to søskende Andi og Bruce får en ny plejefamilie, der absolut ikke bryder sig om dyr. De må derfor tænke kreativt, for at finde et hjem til deres hund Friday. Projektet griber lidt om sig og pludselig har de indrettet et gammelt hotel til det perfekte sted for Friday og hans hundevenner.

Triste hundefilm

  • ”Marley & me”

    Jennifer Aniston og Owen Wilson spiller hovedrollerne i filmen, der byder på masser af muntre scener, men hvor de fleste hundevenner må overgive sig til tårerne før eller siden. Filmens pelsede hoved”person” er Golden retrieveren Marley, der forstår at charmere de fleste.

  • ”Hachiko”

    En rørende og ikke mindst autentisk historie om det særlige bånd mellem Akita’en Hachiko og dens ejer, der i filmen spilles af Richard Gere.

Romantisk hundefilm

  • ”Must love dogs”.

    I den romantiske komedie spiller Diane Lane skolelæreren Sarah, der efter en skilsmisse har det svært med kærligheden. Det vendes der dog op og ned på, da hendes søster opretter en profil på et datingsite på hendes vegne.

Tegnefilm med hunde

  • ”Lady og Vagabonden”.

    Disney klassikeren med cockerspanielen Lady og gadekrydset Vagabonden, der i filmen bl.a. dater hinanden i månelysets skær – som vi kender det fra Disneys Juleshow.

  • ”Oliver & Co.”

    I ”Oliver & Co.” følger man den ensomme kattekilling Oliver, der bliver gode venner med gadehunden Smutter og hans bande af hunde. I filmen følger man den lidt brogede men muntre flok i forsøget på at redde pigen Jenny, der egentlig skal adoptere Oliver, men som nu er blevet kidnappet.

Danske hundefilm

  • ”Storm”

    Da drengen Freddy ser en mand på gaden, der opfører sig ubehageligt overfor sin hund, beslutter han sig for at kidnappe hunden. Hunden får navnet Storm, og den viser sig at have et helt særligt talent for væddeløb.

  • ”Hannibal og Jerry”

    Hannibal får en dag en hund af sine forældre. Det viser sig, at hunden, Jerry, ikke er helt normal – den kan nemlig ikke gø, men derimod tale. Dette får legetøjsfabrikanten Onkel Morfar nys om, og så går den vilde jagt…

Ovenstående er som nævnt blot et mindre udvalg af de mange hundefilm, der findes… Hvilken er din favorit? Er det en af de ovenstående eller en helt anden? Brug kommentarfeltet herunder og hjælp os med at gøre listen endnu længere…

Foto: ©iStockphoto.com/Joop Snijder

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*