Forside » Forskning, viden og oplysning » Gul sløjfe på hunden – Hvad er nu det?

Gul sløjfe på hunden – Hvad er nu det?

gul hundFlere har sikkert allerede hørt om ”Gul hund” kampagnen, mens det er ny viden for andre, men hvad går det egentlig ud på?

Gul sløjfe = mere plads

”Gul hund” kampagnen har til formål at beskytte sensitive hunde, der af en eller anden grund har brug for mere plads omkring sig.

Man tilkendegiver, at man er en del af kampagnen og har en sensitiv hund ved at binde en gul sløjfe på hundesnoren, give hunden en gul bandana på eller lignende.

Hvis man ser en hund med en gul sløjfe, bandana eller lign., er det således tanken, at man skal give den pågældende hund (og ejer) mere plads og tid til at flytte sig.

Idémændene bag Gul hund kampagnen håber, at kampagnen vil gøre livet lettere for hunde, der i en kortere eller længere periode af deres liv har brug for mere plads. De forklarer, at der kan være mange grunde til, at en hund har brug for mere plads og understreger samtidig, at aggressivitet ikke er en af dem.

Hunde, der har brug for mere plads kan f.eks. være

  • Syge eller gamle hunde
  • Hunde, der er under genoptræning
  • Hunde, der er i gang med et træningsforløb, f.eks. som servicehund
  • Hunde, der har skiftet familie og lige skal falde til i de nye omgivelser
  • Hunde, der har dårlige oplevelser med sig i bagagen   
  • Hunde, der er usikre
  • Tæver, der er i løbetid

Hvis du vil vide mere om Gul Hund Kampagnen

Gul Hund kampagnen startede i Sverige for ca. 1 år siden, og har siden bredt sig til 16 lande – bl.a. Danmark.

Hvis du har en sensitiv hund og ønsker at være en del af Gul Hund kampagnen, markerer du det som nævnt ved f.eks. at binde noget gult på hundens snor. Der er altså ikke tale om en bestemt slags sløjfe, der forhandles et bestemt sted. Det gule kan i og for sig være alt fra en bandana, et stykke af en Netto-pose, et stykke stof eller en sløjfe.  

Gul Hund kampagnen i Danmark har sin egen Facebook-side, hvor du kan finde mere information og dele dine oplevelser med andre, der er med i kampagnen.

Du finder Gul Hund på Facebook her

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*