Forside » Forskning, viden og oplysning » Hunde bliver aflivet ved grænsen

Hunde bliver aflivet ved grænsen

Indførsel og udførsel af hundeGratisavisen 24timer har fået foretaget en undersøgelse, der viser, at danskerne i stor stil tager kæledyrene med sig, når de rejser på ferie. Faktisk har hele 13 % af de adspurgte rejst med deres kæledyr i EU. Desværre glemmer en del at sætte sig ind i reglerne for ind- og udførsel af kæledyr, og det kan i værste fald få fatale konsekvenser for kæledyret…

Raske hunde må aflives

Hvis man ikke efterlever reglerne for ind- og udførsel af kæledyr, og dette bliver opdaget, bliver dyrene beslaglagt i tolden. Ejeren får efterfølgende en bøde, der skal dække bl.a. udgifterne for bl.a. dyrlægeundersøgelser, karantæne og transportudgifter. Nægter ejeren at betale, er den sidste udvej aflivning, og det sker, ifølge grænsedyrlæge Frede Kristensen fra Københavns Lufthavns Veterinærcenter, alt for ofte.

Lovpligtigt kæledyrspas

EU indførte i 2004 en fælles lov om, at alle kæledyr der rejser ud af deres respektive lande, skal have et pas. Kæledyrspasset skal blandt andet indeholde dokumentation for rabies-vaccine og blodprøver, og dermed vise, at kæledyret er sygdomsfrit. Undersøgelsen som 24timer har fået foretaget, viser i midlertidig, at kun 14 % af de danske kæledyrsejere medbragte et EU-pas til deres dyr ved den seneste udlandsrejse efter 2004.

Potentiel smittefare for både mennesker og dyr

Det er Fødevarestyrelsen, der administrerer salget af kæledyrspas til de danske dyrlæger,og herfra er man meget forundret over undersøgelsens resultat.  Annette Junker Karpinski fra Fødevarestyrelsen udtaler til 24timer: ”Alle kæledyr, der rejser ud af Danmark, skal have et pas, for ellers er de ulovlige, så snart de passerer grænsen. Hvis det tal holder (14 %, red.), er jeg meget forundret. Formålet med kæledyrspasset er blandt andet at forhindre spredning af rabies, som er dødelig for mennesker, så det er bestemt meget alvorligt”.

 Tænk på hunden når der planlægges ferie

Selvom det lyder tiltalende, at hele familien inklusiv hund er samlet i ferien, bør man som ansvarlig hundeejer se ud over sine egne behov og sætte sig i hundens sted, når udlandsferien skal planlægges. Er der tale om kortere ferier, vil hunden ofte have bedre af at blive hjemme end f.eks. at skulle sidde i en varm bil sydpå eller gennem karantæner med videre for at kunne komme med flyet.
Heldigvis er der jo også masser af muligheder for, at både hundeejere og hunde kan få en god ferie i det danske sommerland, hvis man ønsker det?

Kilde: 24timer
Foto: ©iStockphoto.com/yungshu chao

Hund og ferie

Kig nærmere på følgende artikler/links om hund og ferie:

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*