Forside » Politik, regler og love » Hundeloven og skambid

Hundeloven og skambid

hundeloven og skambidI den seneste tid har hundeloven været diskuteret vidt og bredt i såvel medierne som blandt hundeejere. I direkte forlængelse af Thor sagen har interessen især samlet sig om, hvor meget (eller lidt, om man vil) der skal til, før en hund kan kræves aflivet.

Hvordan defineres et skambid efter hundeloven?

Dét, som den senere tids massive opmærksomhed især har rettet sig mod, er hvordan et skambid defineres. Som det ser ud i dag, er definitionen ganske løs, og det springende punkt er, hvorvidt det pågældende bid skal sys eller ej. Disse bestemmelser har bl.a. Dansk Kennel Klub og Den Danske Dyrlægeforening gjort indsigelser imod helt tilbage i efteråret 2010, men altså – indtil videre – uden ændringer til følge.

I hundeloven hedder det ”Hvis en hund ved et overfald har skambidt et menneske eller en anden hund, skal politidirektøren lade hunden aflive”, og et bid defineres altså som et skambid, hvis offeret for biddet skal sys – det var bl.a. det, der endte med at schæferhunden Thor kom i klemme.

Læs om Thor sagen her

Definitionen af skambid bør ændres

At dét netop er definitionen af skambid, der er hele omdrejningspunktet i den massive mediedebat, skyldes naturligvis, at mange hunde risikerer at følge i Thors fodspor, hvis ikke der kigges på denne bestemmelse. Hunde, der i øvrigt opfører sig helt naturligt.

Ifølge dyrlæge Pernille Hansen, Den Danske Dyrlægeforenings repræsentant i Justitsministerens hundeudvalg, er det ikke ualmindeligt, at et slagsmål mellem to hunde kan udmønte sig i, at den ene hund får bidt hul på den anden, og der derved opstår en ”lomme” under huden. Her vil en dyrlæge typisk lægge et dræn på ”offer-hunden” for at undgå en byld, og måske tilmed give huden et sting eller to. Dette er dog, ifølge dyrlæge Pernille Hansen, ikke det samme som et skambid.

Hundeloven tager i øvrigt i forvejen højde for ”almindelige” bid (dvs. bid, der efter den nuværende definition ikke kategoriseres som skambid), og her er der flere andre sanktionsmuligheder end blot at lade hunden aflive, f.eks. kan der stilles krav om, at hunden fremover skal være påført mundkurv.

En ny definition af skambid vil derfor kunne redde flere hundes liv – hunde, som blot har reageret på hel naturligvis vis.

Stig Elling uenig i den nuværende definition af skambid

I sidste uge kunne man på bt.dk læse, at Stig Elling fra Star Tour opfordrer danske hundeejere til at lave en aftale med nogen i omgangskredsen og sikre sig, at de er villige til at tage sig af ens hund, hvis det uheldige skulle ske, og hunden – med bid – markerer overfor en anden hund. Et bid, der – som hundeloven ser ud i dag – altså ville kunne karakteriseres som et skambid, hvis ”offerhunden” ender med at skulle syes.

På den måde vil den bidende hund kunne slippe med livet i behold (som det er sket i Thor sagen), fordi politiet så ikke umiddelbart vil kunne finde den og derfor ikke kan komme til at aflive den.

Stig Elling understreger overfor bt.dk, at han naturligvis ikke mener, at alle former for bid er i orden, så de bid han taler om i denne forbindelse, er bid, der er sket i leg eller som en markering.

Deltag i debatten

Har du overvejet at lave en aftale som den, Stig Elling foreslår? – deltag i debatten herunder eller på vores Facebookside.

Foto: iStockphoto.com/John Madden

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*