Forside » Bøger, film, TV og nettet » Hunden, alletiders reklamesøjle

Hunden, alletiders reklamesøjle

internathunde bag rattetHunde bliver i vid udstrækning brugt i reklamefilm, og der er da også noget helt særligt over menneskets bedste ven. Ofte kommer den firbenede charme producenter af alt fra vaskepulver til øl til gode, men på New Zealand har en reklamefilm formået af slå to fluer med ét smæk…

Samarbejde mellem Mini og SPCA

Mini (bilmærket) har gennem en årrække støtte SPCA, og af den grund var det oplagt for dem at give den new zealandske afdeling af SPCA en hjælpende hånd, da de havde brug for det. Især hvis det samtidig kunne skabe lidt opmærksomhed om Mini’en.

SPCA’s problem bestod i, at flere og flere var begyndt at fravælge internathunde, fordi de af nogen blev opfattet som adfærdsvanskelige, ja sågar lidt dumme.

Reklamefolkene går i gang

Mini henvendte sig til DraftFBC og bad dem om hjælp til en kampagne. Kampagnens to overordnede mål var

  • At skabe en mere positiv opfattelse af internat-hunde
  • At øge kendskabet til Mini som SPCA-partner

Opgaven gik kort og godt ud på at vise, at internat-hunde er mindst ligeså begavede og lærenemme som andre hunde – og for at slå to fluer med et smæk skulle det naturligvis vises ved at lære dem at køre bil….

En hund bag rattet

Der skulle naturligvis være tale om autentiske og ikke blot computerskabte billeder, så efter en kombination af 3 internat-hunde, en rigtig dygtig hundetræner, 8 ugers træning og en totalombygget Mini, så resultatet sådan her ud:

Virkede det så?

Opfølgende målinger viste;

  • At antallet af personer med en positiv opfattelse af internat-hunde og deres adfærd var steget med 113 %
  • At antallet af borgere der var klar over, at Mini var partner med SPCA var steget med 40 %
  • At der blev solgt 56 % flere Mini’er i december 2012 end i december 2011

Så resultatet må vist siges at være godkendt fra begge parters side.

Kilde: markedsforing.dk og creamglobal.com
Foto: Line, Hunde Nyheder

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*