Forside » Hunderace » Raceportræt: West Highland White Terrier (Westie)
« Ny søgning efter hunderacer

Raceportræt: West Highland White Terrier (Westie)

west highland white terrier også kaldet westieAnn Kragholm fra kennel Bonnie Ann har været så venlig at besvare 5 spørgsmål om West Highland White Terrieren – i daglig tale kaldet westie.
Ann har avlet, udstillet og trimmet West Highland White Terrier siden 1986, og været racerepræsentant de sidste 4 år. Hun har desuden skrevet Dansk Kennel Klubs bog om racen.

Hvad kendetegner en West Highland White Terrier?

Westien er en kærlig, legesyg hund, som generelt er meget glad for mennesker, men det er en terrier, og derfor har den lidt kort lunte, hvilket kan gøre den lidt støjende.

Hvor meget motion/aktivering kræver en West Highland White Terrier?

En westie kræver ikke megen motion, men den kan godt lide det. Man får den gladeste hund ved at beskæftige den med sjove ting.

Hvordan aktiverer man bedst en West Highland White Terrier udover gåture?

Westien er vældig glad for agility og sjove lege.

Er der pelspleje eller lign., man bør være opmærksom på?

Det er vigtigt, at en westie bliver trimmet 4-6 gange om året, ikke klippet. Derudover skal den børstes igennem mindst 1 gang om ugen.

Har du nogle gode råd til folk, der overvejer at anskaffe sig en West Highland White Terrier?

Man skal se sig godt for og som minimum se moderen, da der i visse linjer forekommer en del hudsygdomme. Man skal ikke bare købe den billigste westie, da man derved løber en stor risiko for, at avlen ikke er seriøs og gennemtænkt.

Mere information om West Highland White Terrieren

Hvis du ønsker at læse mere om West Highland White Terrieren, kan du besøge racens officielle hjemmeside her: http://www.west-highland-white-terrier.dk/

Foto: Venligst udlånt af Ann Kragholm

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*