Forside » Hunderace » Raceportræt: Gordon Setter
« Ny søgning efter hunderacer

Raceportræt: Gordon Setter

gordon setter

Erik Petersen har hjulpet os med raceportrættet af gordon setter og han har pt. tre voksne gordon settere og en unghund. Erik har opdrættet gordon settere i 35 år, han er aktiv jæger, hundesportsmand, markprøvedommer, udstillingsdommer samt medlem af Dansk Kennel Klubs bestyrelse.

Erik Petersen har desuden et stort samarbejde med Norge, hvor racen er på top 10 over de mest populære hunderacer i Norge og den næstmest udbredte jagthunderace.

Erik Petersens kennel (Åens) overgik i 2013 til en norsk ven og samarbejdspartner, og Erik fungerer i dag som “mentor”.

Hvad kendetegner en gordon setter?

Gordon Setteren er en all-round jagthund, en sund og intelligent hund, som besidder fremragende jagtegenskaber og stor udholdenhed. Det er en god apportør.

En gordon setter er bedst egnet til aktive mennesker med gode fysiske rammer for aktivitet – helst jæger og hundesportsfolk. Klubben pointerer, at det er en stående fuglehund.

Indendørs forholder gordon setteren sig roligt, den er glad og venlig, nærmest hengiven af sind og børnevenlig.

Gordon setteren stammer fra Skotland og var oprindeligt en trefarvet settervariant, overvejende sort og hvid med brune aftegn. I dag er den Black and Tan.

Hvor meget motion/aktivering kræver en gordon setter?

Brug gordon setteren som aktiv jagthund og giv den daglige muligheder for at løbe frit i haver, løbegårde, gårdsplads, hundeskove, eget terræn osv. I så fald kræves der ikke yderligere.

Hvordan aktiverer man bedst en gordon setter udover gåture?

Som ovenfor. Derudover er marktræning med søg på åben felt, alternativt skov, godt. Sporarbejde er ikke for gordon settere som sådan, da det er en fuglehund, som tager stand. Fuglens kropsfært svæver i luften og ikke på jorden.

Er der pelspleje eller lign., man bør være opmærksom på?

Pelsplejen er ganske overskuelig. Kun almen børstning og skylning. En gordon setter vaskes typisk ikke – pelsen er selvrensende. Den skal ikke klippes som sådan, kun overskydende hår på poter, øre/hals trimmes bort.

Har du nogle gode råd til folk, der overvejer at anskaffe sig en gordon setter?

Anskaf kun en gordon setter, hvis du vil give den det liv, den er skabt til – en jagthund i ordets bredeste forstand.

Du kan læse mere om racen og Kennel Åens på kennelens egen hjemmeside >>

Fotos: Venligst udlånt af Erik Petersen

gordon setter

 

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*