Forside » Hunderace » Raceportræt: Karelsk Bjørnehund
« Ny søgning efter hunderacer

Raceportræt: Karelsk Bjørnehund

karelsk bjørnehundKristine Odgaard, racerepræsentant for karelsk bjørnehund, har hjulpet os med dette raceportræt.

Hvad kendetegner en karelsk bjørnehund?

Den karelske bjørnehund er en smule reserveret, modig, vedholdende og meget, meget, meget selvstændig. Den karelske bjørnehund kan også være en familiehund – hvis familien er aktiv!

Hvor meget motion/aktivering kræver en karelsk bjørnehund?

Meget! Det er ikke nok bare at cykle eller gå en tur med en karelsk bjørnehund. Hjernen skal også bruges. Hvis du er en dygtig hundefører, kan du godt få dig en habil lydighedshund. Bare husk at bjørnehunden kun gør noget for dig, hvis den synes, det giver mening.

Hvordan aktiverer man bedst en karelsk bjørnehund udover gåture?

Spor er en super aktivering for denne jagthund. Den karelske bjørnehund er oprindelig lavet til jagt, hvor den slippes løs og selv finder bjørnen/elgen. Herefter stiller den bjørnen ved at gø og løbe rundt om den, indtil jægeren kommer. På jagten arbejder en bjørnehund alene i flere timer.

Er der pelspleje eller lign., man bør være opmærksom på?

I Karelian er der meget koldt om vinteren, men faktisk også ret varmt om sommeren. Den forskel klarer bjørnehunden fint. Den har en blød og tæt underuld og dækhårene er lige og grovere. Den vil rigtig gerne være ude både sommer og vinter.

En karelsk bjørnehund fælder to gange om året.

Har du nogle gode råd til folk, der overvejer at anskaffe sig en karelsk bjørnehund?

Man skal ikke lade sig snyde af bjørnehundens smukke ydre. Den kræver motion, hjernegymnastik og en dygtig flokleder.

En karelsk bjørnehund kan være aggressiv overfor andre hunde, men ikke overfor mennesker. Derudover skal man have gjort sig klart, at det er en hund, der skal være bag et højt hegn, når den ikke er i snor, da man ikke kan regne med, at den bliver på matriklen. Hvis man ikke er blevet skræmt af dette, får man en fantastisk hund med en intelligens, der kan overraske én gang på gang.

Mere information om karelsk bjørnehund?

Klik her hvis du gerne vil vide endnu mere om karelsk bjørnehund

Foto: Venligst udlånt af Kristine Odgaard

En kommentar

  1. faldt over jeres artikel om bjørne hunden ,, det er vigtigt at det udbredes netop i den slags portrætter af hunden , at man absolut ikke skal anskaffe sig sådanne en skøn hund hvis man ikke er hjemme ved den eller den kan komme med rundt .. det er et flokdyr i langt større grad end de fleste alm. familie hunde , de kan godt li at være alene men som regel kun når de bestemmer hvornår, skal den være alene i det der svarer til en alm. arbejdsdag så anskaf dig 2 så de tilsammen udgør en flok! alene vil den kede sig… det er en jagt hund med stort J. jager alt lige fra et blad der blæser i vinden , og til naboens katte høns osv.. en hunderace der logre hver gang den ser børn.. fantastisk familiehund

    venlig hilsen

    jesper Eitel

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*