Forside » Hunderace » Raceportræt: Labrador Retriever
« Ny søgning efter hunderacer

Raceportræt: Labrador Retriever

gul labrador retrieverCamilla Juelsgaard Jørgensen har hjulpet os med raceportrættet af labrador retriever.

Camilla er uddannet dyrlæge og indehaver af Kennel Juelsgaard, hvor hun opdrætter labrador retriever. Camilla går i sit opdræt op i sundhed og temperament kombineret med et racetypisk udseende., og kennel Juelsgaard har for nyligt fået sit 6. kuld

Hvad kendetegner en labrador retriever?

En labrador er en super alsidig jagthund og familiehund. Labradoren kendetegnes ved sit venlige temperament og store lyst til at samarbejde med sin fører, samt ved deres store lyst og evne til at apportere, og labradoren er en uovertruffen apportør for mange jægere. sort labrador retiever

Labradoren er samtidig en tilpasningsdygtig familiehund, som – hvis den bliver stimuleret og aktiveret fornuftigt – er en af de bedste og roligste familiehunde.  Labradoren er generelt venligt indstillet overfor alle, uanset om der er tale om børn, postbude, svigermor eller den ubudne tyveknægt, så forvent ikke nogen super vagthund.

Hvor meget motion/aktivering kræver en labrador retriever?

Labradoren er en moderat motionskrævende race. Racen kræver ikke flere timers dagligt motion, men kræver at få lov at bruge krop, hjerne og næse regelmæssigt.  1 times aktivering foruden et par små lufteture er som oftest passende for en labrador.

De fleste labrador er meget tilpasningsdygtige og vil tilpasse sig den mængde motion, som tilbydes, men skal man have en harmonisk labrador, er daglig aktivering nødvendig.

Hvordan aktiverer man bedst en labrador retriever?

Racen apporterende labrador retrieverer skabt til at apportere, og apporteringstræning er den allerbedste aktivering af en labrador. Når det er sagt, så er en labrador generelt rigtig godt tilfreds, når den får lov til at bruge næsen og hjernen og får lov til at samarbejde med sin fører, så enhver form for hundesport er gavnlig for en labrador.

Labradoren har også en super næse og sportræning er også meget egnet for en labrador. Så uanset om man er jæger eller har labradoren som en super familiehund, så vil labradoren blomstre med enhver form for træning og aktivering.sort labrador retriever

Er der pelspleje el. lign. man bør være opmærksom på?

En labrador fælder en hel del, især i 2 fældeperioder om året taber hunden det meste af underulden, hvilket resulterer i kraftig fældning. I disse perioder er det en stor fordel at børste hunden nogle gange om ugen.

Udenfor fældeperioderne er der praktisk taget ingen pelspleje.

Har du nogle gode råd til folk, der overvejer at anskaffe sig en labrador retriever?

Labradoren er generelt set en sund race, men kan ligesom de fleste andre store racer døje med hofteledsdysplasi og albueledsdysplasi.

Man bør gå efter en labrador med Dansk Kennel Klub stamtavle og som er opdrættet efter DKK og Dansk Retriever Klub’s avlsanbefalinger.

labrador hvalpeLabradoren er en yderst venlig hund, men den kan virke voldsom overfor mindre børn med en overvældende velkomstglæde og en meget aktiv hale, som også er placeret i en fin højde til at rydde sofabordet.

Man bør gøre sig klart, at selvom labradoren er en af de letteste hunde at opdrage og en af de racer, som har det blideste og venligste temperament, så kræver en labrador stadig opdragelse og ikke mindst stimulering og aktivering for at blive den rolige og harmoniske hund, som en labrador bør være.

Fotos: Venligst udlånt af Camilla Juelsgaard Jørgensen

En kommentar

  1. michael skov pedersen

    da jeg selv har haft labradorer tilslutte mig at det er kan jeg kun sige at med de rigtige brugsegenskaber og rette træning og masser af jagt ,så får man også en fantastisk god og duelig jagthund,og ikke mindst familiehund.den kan være god på spor,apportere godt driver for
    trineligt,men den mangler sgu at tage stand og gå i grav,ellers er den godt kørende i de rigtige hænder.

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*