Forside » Hunderace » Raceportræt: Norrbottenspids
« Ny søgning efter hunderacer

Raceportræt: Norrbottenspids

norrbottenspidsFrank Fuhlendorf har hjulpet os med raceportrættet af Norrbottenspids. Norrbottenspids er en relativ ny hunderace i Danmark, hvor bestanden tæller cirka 100 hunde., og de danske linjer er netop grundlagt af Frank Fuhlendorf med Kennel Spidsbjørnens

Hvad kendetegner en norrbottenspids?

Norrbottenspidsen er en intelligent, meget social og kærlig hunderace. Den er samarbejdsvillig uden at være behagesyg eller “selvstændig”, og den er vagtsom forstået på den måde, at den fortæller, når der kommer nogen, men den stopper med at gø, så snart der er hilst.

Norrbottenspidsen æder mindre end de fleste andre hunderacer, nærmere betegnet ca. 40-60 % af continentale hundes fodermængde. Det svarer til ca. 1 % af den optimale kropsvægt for den voksne hund, hvor f.eks. spaniels spiser en mængde svarende til 2 %.
Norrbottenspids tæver vejer 8-10 kg og hannerne vejer 11-14 kg. Dvs. at en voksen norrbottenspids gennemsnitlig æder mellem 60 – 150 gram lødigt foder dagligt.

Det anbefales at fodre med BARF(råt foder) eller alternativt foder der er fri for korn/majs og kemikalier men har et stort indhold af kød.

Hvor meget motion/aktivering kræver en norrbottenspids?

Norrbottenspidsen tilpasser sig enhver familie med den dagligdag, de har, og kan fungere som både familiehund eller som brugshund.norrbottenspids

Racen kræver moderat motion ud fra devisen “jo mere, jo bedre”. I løbet af en dag kan det f.eks. være en travetur, en tur i haven samt mental stimulering.

Hvordan aktiverer man bedst en norrbottenspids?

En norrbottenspids er en alsidig og lærenem race. Den kan f.eks. aktiveres igennem lydighedstræning, agility, klikkertræning m.v., hvilket den i øvrigt hurtigt lærer. Mange hunde, i racen, elsker desuden at svømme og løbe frit, mens den nøje holder øje med, hvor dens ejer er.

Er der pelspleje el. lign. man bør være opmærksom på?

Norrbottenspidsen har dobbeltpels, dvs. blød underuld og dækpels. Pelsen er selvrensende, smuds- og vandafvisende.

I de to årlige fældeperioder bør man strigle/børste hunden, men ellers er der ingen pelspleje.

Har du nogle gode råd til folk, der overvejer at anskaffe sig en norrbottenspids?

Norrbottenspidsen er generelt glad for alle mennesker og den er vild med børn, og med sit sociale og kærlige gemyt er nonorrbottenspidsrrbottenspidsen en rigtig dejlig familiehund.

Den er blød mental og må ikke “opdrages” hårdt. Brug henholdsvis lys og mørk stemme og vær konsekvent (med konsekvent forstås, at dét hunden må, må den altid, og omvendt dét hunden ikke må, må den aldrig) Så lærer den hurtigt ”reglerne”.

Norrbottenspidsen har ingen racerelaterede sygdomme eller genetiske defekter. Det er en fantastisk sund race, og dyrlæger kender generelt kun norrbottenspidsen fra sundhedstjek og vaccination. Levealderen regnes for at være 14-17 år

Racen er generelt uden aggression og dominans og omgås andre venlige hunde af begge køn uden problemer.

Fotos: Venligst udlånt af Frank Fuhlendorf

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*