Forside » Hunderace » Raceportræt: Rottweiler
« Ny søgning efter hunderacer

Raceportræt: Rottweiler

Voksen Rottweiler og RottweilerhvalpHenrik Neumann fra Rottweilerklubben i Danmark har besvaret de 5 spørgsmål, der danner baggrund for raceportrættet af Rottweileren.

Hvad kendetegner en Rottweiler?

En Rottweiler knytter sig normalt tæt og meget kærligt til familien. Rottweilere kan til tider virke vagtsomme. Den gennemsnitlige Rottweiler er en selvsikker og robust hund.

Hvor meget motion/aktivering kræver en Rottweiler?

En Rottweiler kræver motion mere end en gang om ugen og racen har behov for at kunne ”bevæge sig” – lange gåture og måske en løbetur, evt. ved siden af cyklen, er det helt rigtige for en Rottweiler.

Hvordan aktiverer man bedst en Rottweiler udover gåture?

Man bør ”udfordre” sin Rottweiler med næse-arbejde, evt. som sporsøg efter en person eller søg efter en eller flere genstande, som man har gemt og belønner fundet af.

Som klub kan vi selvfølgelig kun anbefale, at man kommer til hundetræning i en af vore kredse rundt om i landet, hvor dygtige instruktører med kendskab til Rottweilere vil stå klar med hjælp og vejledning. Vi gør i øjeblikket en stor indsats for at træne og afholde færdselsprøver, som er en af FCI godkendt prøve, hvor hunden testes i lydighed og evnen til at fungere uden problemer i gadebilledet, som en sund og glad/rar hund.

Er der pelspleje eller lign., man bør være opmærksom på?

Der er ikke decideret pelspleje, men da racen har underuld og dækhår, fælder den et par gange om året – her skal racen børstes for at fjerne løse hår/uld. Langt de fleste Rottweilere elsker dog at blive børstet, så jeg kan da kun anbefale, at man gør det dagligt.

Har du nogle gode råd til folk, der overvejer at anskaffe sig en Rottweiler?

Man skal kigge efter en sund hund gennem klubbens hvalpeliste.

Rottweilerklubben i Danmark har i samråd med DKK besluttet, at man pr. 1. januar 2012 kun må avle med Rottweilere, som er mentalbeskrevet i den såkaldte UHM test. Dette giver en stor viden om hundens mentalitet, og sikrer, at usikre eller aggressive hunde sorteres fra, så kun gode hunde indgår i avlsprogrammet.

Mere information om Rottweiler

Besøg Rottweilerklubben i Danmark’s hjemmeside, hvis du ønsker at læse mere om Rottweiler.

Foto: ©iStockphoto.com/cynoclub

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*