Forside » Sundhed og sygdom » Nyt kvalitetsstempel blandt danske dyrlæger

Nyt kvalitetsstempel blandt danske dyrlæger

ISO-certificerede dyrlægerEn række dyrlæger under Den Danske Dyrlægeforening har helt frivilligt valgt at indføre det såkaldte ISO-certifikat for på den måde at sikre, at behandlingen af syge kæledyr altid lever op til de højeste kvalitetskrav…

Hvad er et ISO certifikat?

ISO-certifikatet har eksisteret i 25 år og er en international ordning, der bruges i mange brancher til at bl.a. at dokumentere kvalitet. I dette tilfælde har dyrlægerne selv taget initiativet til at lade sig kontrollere for at opnå ISO-godkendelsen og Johanne Østerbye, der er kvalitetschef for ISO-dyrlægerne under Den Danske Dyrlægeforening, forklarer om baggrunden ”Dyrlægerne vil gerne vise, at de gør en stor indsats for at sikre høj kvalitet, men ISO-certifikatet skal først og fremmest give kunderne ekstra tryghed”.

Flere ISO-dyrlæger på vej…

De første 24 dyrlægeklinikker bliver netop i disse dage ISO-certificerede, og derudover står yderligere 17 dyrlæger overfor en certificering med udgangen af 2012. 

Johanne Østerbye forklarer om de danske dyrlæger ”Der er generelt stor tillid til de danske dyrlæger, som opfattes som meget troværdige. Det er de også, og klinikker uden en ISO-godkendelse er ikke nødvendigvis dårlige. Dyrlægerne i ISO-ordningen vil bare gerne dokumentere, at de er blandt dem, der gør det godt”.

Hvordan finder jeg en ISO-certificeret dyrlæge?

De ISO-certificerede dyrlæger bliver løbende kontrolleret af uafhængige eksperter og du kan finde den nærmeste ISO-certificerede dyrlægeklinik på hjemmesiden ISO-dyrlægen. Derudover vil de ISO-certificerede dyrlægekliniker skilte med et lille blåt mærke med teksten ”ISO-Dyrlægen”.

Foto: ©iStockphoto.com/beemore

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*