Forside » Velfærd og velgørenhed » Julehjælp til fattige hunde

Julehjælp til fattige hunde

Loppetjansen.dk gentager succesen fra sidste år og tilbyder i år 30 mindre velstillede familier julehjælp i form af en julepakke til familiens firbenede medlem.

Hundene skal også have en god jul

”Vi ved, at der er mange familier, som især til jul har det hårdt, da de gerne vil give børnene en god jul, men samtidigt kan det være svært også få råd til lidt ekstra til deres hund, som måske er barnets bedste ven”, udtaler Stine Knudsen fra Loppetjansen.dk, der står bag julehjælpen.

30 julehjælpspakker er kar til fattige hunde

Loppetjansen.dk startede med julehjælpsprojektet sidste år, og har fået så god respons fra modtagerne, at de har besluttet at gentage succesen i år. Loppetjansen.dk uddeler i alt 30 julepakker til en værdi af 500 kr. Pakkerne indeholder foder, legetøj, godbidder samt et blad til hundens ejer.

Hvordan ansøger man om julehjælp til hunden?

For at ansøge om en julehjælpspakke til din hund skal du sende en e-mail til Loppetjansen.dk. De vil så sende et ansøgningsskema retur, som skal udfyldes og indsendes senest d. 16. december. Efter d. 16. december vil du modtage besked om, hvorvidt du og din hund er blevet tildelt en pakke eller ej, og de 30 udvalgte vil modtage deres pakke inden jul.
For mere information: Besøg http://www.loppetjansen.dk/

Foto: Venligst udlånt af Loppetjansen.dk

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*