Forside » Forskning, viden og oplysning » Kæledyr forebygger allergi – jo flere, jo bedre

Kæledyr forebygger allergi – jo flere, jo bedre

Forskning fra Universitetet i Gøteborg viser, at jo flere hunde og katte man vokser op med som barn, jo lavere er risikoen for, at man senere udvikler allergi. Forskerne mener også at have fundet svaret på, hvordan kæledyrene giver beskyttelse.

Effekten af husdyrhold i barnets første leveår

Man har tidligere troet, at der var en sammenhæng mellem husdyrhold og udvikling af allergi. I følge undersøgelsen fra Gøteborg har adskillige undersøgelser gennem de seneste 20 år vist, at det næppe er tilfældet.

Til gengæld mener nogen forskerne at kunne påvise, at husdyrhold i barnets første leveår har en forebyggende effekt i forhold til senere at udvikle allergi, tilmed at effekten ved to dyr er større end ved et. Der er imidlertid også forskere, der ikke har fundet det påvist, at husdyrhold skulle have en forebyggende effekt mod allergi.

For at blive klogere på dette har man i den nye undersøgelse valgt at kombinere to forskellige forskningsmetoder. Dels har man foretaget en spørgeskemaundersøgelse, hvor forældre til 1.029 børn har svaret på spørgsmål om blandt andet husdyrhold og allergi, og dels har man medtaget resultater fra et fødselsstudie af yderligere 249 børn, som er blevet fulgt gennem en årrække, hvor børnene er blevet klinisk undersøgt og hvor laboratorietests er anvendt til at bekræfte eventuel allergi. I begge typer af studier har fordelingen mellem drenge og piger været tæt på 50:50.

Kæledyr beskytter mod allergi, jo flere jo bedre

Ved at analysere undersøgelsens resultater, har forskerne fundet frem til, at risikoen for at et barn uden et kæledyr får en allergisk sygdom er 49 %. Risikoen for et barn med 5 eller flere kæledyr får en allergisk sygdom er til gengæld var 0 %. Undersøgelsens konklusion er således, at kæledyr beskytter mod allergi, og at der er et såkaldt ”dosis respons sammenhæng” (det vil sige, at mængden af kæledyr har en betydning for den forebyggende effekt).

Med udgangspunkt i undersøgelsen skal man dermed ikke frygte, at ens barn har en øget risiko for at få allergi, hvis der har været en hund, to eller fem i familien i barnets første leveår – tværtimod kan hunden/hundene have en forebyggende effekt, når det gælder risikoen for, at barnet senere udvikler allergi.

Kilde: PLOS ONE

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*