Forside » Blog » Kænguruen hopper igen…

Kænguruen hopper igen…

Wilma hundeustilling Vejen

Jeg husker, at vi i folkeskolen sang en sang, hvor en af linjerne lød noget i stil med “Stop den lille kænguru, før den hopper igen…”. Den sang kunne måske med rette udnævnes til redaktionshundens temasang. I hvert fald viste hun også i den netop overståede weekend, prøver på hendes efterhånden berømte eller berygtede kænguruhop i udstillingsringen….

Dagens overraskelsewilma hundeudstilling vejen

Sidste weekend var vi til klubudstilling i Hasmark på Fyn, hvor det blev til to gange ‘Very Good’ til redaktionshunden, så vi havde håbet på noget a la det samme til DKK’s store internationale udstilling i Vejen, der i øvrigt er redaktionshundens hjemmebane.

Det skulle dog vise sig at gå meget bedre end som så, da præstationen i ringen om lørdagen blev takseret til en ‘Excellent med ck’ – dermed skulle redaktionshunden ind og hoppe videre om placeringerne og sørme om ikke, hun blev 1. vinder i juniorklassen for tæver!

Spørg lige om vi var overraskede? Det var vi, for vi havde på ingen måde regnet med, at “vores lille Wilma” der kun havde været i juniorklassen 8 dage den pågældende dag, og i øvrigt ikke løb specielt “udstillingsagtigt” i ringen kunne gøre det så godt.

Kængurustyle på dag 2

Nok havde redaktionshunden ikke løbet specielt “udstillingsagtigt” om lørdagen, og selvom nogen måske havde troet, at det var umuligt at hoppe mere, end redaktionshunden gjorde om lørdagen, fik den alligevel lige en ekstra tand søndag, når det kom til kænguruopvisning og krumspring… The show must go on, syntes redaktionshunden at tænke…

Og det gjorde det så… Hun hoppede sig faktisk det meste af vejen gennem ringen, og selvom hun egentlig stod ganske flot, havde vi alligevel ikke regnet med det helt store, da der som bekendt ikke uddeles priser for bedste underholdningsværdi…. Alligevel lykkedes det redaktionshunden at få endnu en ‘Excellent’, og denne dag blev hun tredjevinder, hvilket vist må siges at være mere end godkendt, kænguruhoppene taget i betragtning.

Snork, blev der sagt

Da hele familien, inkl. Wilma, sad samlet i sofaen søndag aften, var det er meget træt lille familie!

Wilma havde selvsagt fået brændt lidt krudt af med hopperiet og alle de mange indtryk. Vi andre har ikke været i udstillingsverdenen, før Wilma kom til, så vi har meget at lære og forsøger ihærdigt at blive klogere på præmieringer, titler og løb samtidig med at vi møder masser af nye mennesker og hunde, som vi gør, hvad vi kan for at huske navnene på.

Heldigvis er der tale om søde mennesker, der gerne gentager en gang eller fire, hvordan det nu liiige er med dit eller dat, så vi håber da, at vi engang om et år eller to ikke er helt så “Spørge Jørgen”-agtige, men måske langsomt er begyndt at fatte bare noget af det.

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*