Foreningen ”Hjemløses hunde i Danmark” har arrangeret et spændende foredrag med adfærdsbehandler Irene Jarnved, hvor billetindtægten går ubeskåret til Hjemløses hunde i Danmark.
Foredrag med Irene Jarnved
Irene Jarnved er erfaren adfærdsbehandler og kendt fra bl.a. TV. Hun har desuden udgivet 3 bøger, bl.a. ”Fra Hvalp til hund”.
Til foredraget vil Irene fortælle om det positive lederskab og om indlæringspsykologi i såvel træning som dagligdagen. Hun vil desuden gøre bruge af sine egne hunde til demonstration af nogen af teknikkerne.
Tid og sted
Foredraget med Irene Jarnved foregår d. 12. september kl. 18:30-21:00 ved Slagelse hundecenter i Vemmelev og det koster 100 kr. De 100 kr. går til gengæld ubeskåret til Hjemløses hunde i Danmark, der løbende uddeler dækkener, tæpper, legetøj m.v. til de hjemløses hunde i Danmark.
Seneste tilmeldingsdato er d. 7. september og de 100 kr. kan indbetales på foreningens bankkonto: Regnr.: 5356, Kontonr.: 03370067 (Husk at anføre navn ved indbetaling).
Adressen til Slagelse Hundecenter er: Slagelse landevej 116, 4241 Vemmelev.
Medbring gerne ting til de hjemløses hunde
I forbindelse med foredraget er det desuden muligt at donere de ting, din hund ikke længere selv bruger. Foreningen ‘Hjemløses hunde i Danmark‘ vil så sørge for, at tingene efterfølgende gives videre til de hjemløses hunde.
Foto: Line, Hunde Nyheder