Forside » Bøger, film, TV og nettet » Kuld-søskende holder kontakten via sociale medier

Kuld-søskende holder kontakten via sociale medier

hunde på facebookEn del hundeejere synes, at det er rat at have nogen at udveksle erfaringer med eller måske bare nogen andre ”hundetosser” at dele billeder med, og her tages de sociale medier i stigende grad i brug…

Hund, hund og mere hund

Ikke alle hundeejere har en omgangskreds fyldt med andre hundeentusiaster, og det kan være en befrielse at få lov at tale hund, hund og mere hund, uden at der rulles med øjnene eller modparten begynder at se mere og mere søvnig ud… Som ved mange andre interesseområder har de sociale medier den fordel, at man her hurtigt og nemt kan finde ligesindede, der er præcis lige så ”hundetossede”, som man selv er.

Kenneler på facebook

Mange kenneler har deres egne facebook grupper, hvor hvalpekøbere kan lægge billeder ud af de elskede vidundere, udveksle erfaringer i forhold til træning, produkter og meget andet og måske endda ”prale” lidt med flotte træningsresultater til andre, der rent faktisk ved, hvad man taler om.

Det er en fantastisk måde at følge med i livet hos hundens kuldsøskende (foruden ældre og yngre halv-søskende) og det giver god mulighed for at udveksle erfaringer med andre hundeejere, der har en hund af samme race og ophav. Det er også en god platform, hvis man ønsker at mødes ude i det virkelige liv med nogen af de familier og hunde, der bor i nærområdet, og måske kan man endda hjælpe hinanden med pasning af hunden.

Hunde Nyheder på Facebook

Hunde Nyheder har selvfølgelig også sin egen Facebook-side. Her linker vi til forskellige artikler, debatterer aktuelle emner og brugerne selv efterspørger også hjælp hos de øvrige brugere – senest var der f.eks. en familie der havde akut brug for en/flere ammetæver til 5 moderløse border terrier hvalpe.

Du kan ‘synes godt om’ Hunde Nyheders facebook side her

Foto: ©iStockphoto.com/james steidl

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*