Forside » Politik, regler og love » Lars Bo Lomholt idømt 60 dages betinget fængsel

Lars Bo Lomholt idømt 60 dages betinget fængsel

Lars Bo Lomholt og ThorLars Bo Lomholt blev landskendt fra den ene dag til den anden, da han i slutningen af januar tog sagen i egen hånd og befriede schæferhunden Thor fra Hillerød Dyreinternat, hvor han ventede på at blive aflivet som følge af skambidsparagraffen.

I dag faldt dommen så over Lars Bo Lomholt…

Lars Bo Lomholt idømt 60 dages betinget fængsel

Lars Bo Lomholt blev i dag idømt 60 dages betinget fængsel som konsekvens af, at han i slutningen af januar hentede schæferhunden Thor på Hillerød Dyreinternat. 

Sagen mod Lars Bo Lomholt foregik ved Retten i Helsingør, og blev kørt som en tilståelsessag, da Lars Bo Lomholt jo for længst har erkendt, at det var ham, der tilbage i januar måned hentede Thor på Hillerød internat.

Lars Bo Lomholt var sigtet for dokumentfalsk (fordi han underskrev sig med falsk navn, da han fik udleveret Thor) og embedsmisbrug (fordi han kom i en politibil og var iført politiuniform, da han hentede Thor)

Ved afgørelsen lagde dommeren vægt på, at Lars Bo Lomholt havde mistbrugt sit embede, samt at det var nøje planlagt og koordineret med andre.

Lars Bo Lomholt har efter samråd med sin forsvarer valgt at anke dommen.

Hundelovens skambidsparagraf er problematisk

Under retssagen forklarede Lars Bo Lomholts forsvarer, at det ikke handlede om Thor, men om lovgivningen. Han forklarede, at Lars Bo Lomholt finder hundelovens skambidsparagraf uretfærdig og det var dét, der fik ham til at handle, som han gjorde. 

Det kom også frem, at Lars Bo Lomholt havde forsøgt at kontakte justitsministeriet og politiets særlovsafdeling, fordi han mente, at hundeloven var helt hen i vejret. Han kom i midlertidig ikke igennem, og endte derfor med senere at tage sagen i egen hånd og hente Thor på internatet.

Kilde: TV2.dk

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*