Forside » Politik, regler og love » Lars Bo Lomholts dom stadfæstet af Østre Landsret

Lars Bo Lomholts dom stadfæstet af Østre Landsret

lars bo lomholt dom

Tilbage i juni måned blev Lars Bo Lomholt idømt 60 dages betinget fængsel i byretten som konsekvens af, at han i slutningen af januar hentede schæferhunden Thor på Hillerød Dyreinternat. Lars Bo Lomholt ankende dengang dommen, og i dag skulle sagen så for en dommer i Østre Landsret.

60 dages betinget fængsel

Præcis som byretten nåede Østre Landsret i dag frem til en dom på 60 dages betinget fængsel til Lars Bo Lomholt.

Lars Bo Lomholt var manden, der for snart et år siden, valgte at hente schæferhunden Thor fra et internat i Hillerød, hvor han ventede på aflivning efter at have bidt en anden hund.

I retten lagde hans forsvarer Karoline Døssing Normann vægt på, at han greb ind, fordi en enkelt hund stod ti aflivning. ”Vi kan næsten ikke komme tættere på nødret”, formulerede hun det.

Fra anklagerens side var vinklen selvsagt en anden. ”Hvis ikke politiet vil følge loven, hvilken samfund har vi så?”, lød det retoriske spørgsmål fra senioranklager Line Scharf bl.a.

Fremtiden for Lars Bo Lomholt og Danmarks hunde?

Lars Bo Lomholt blev ovenpå Thor sagen afskediget fra sin stilling i politiet. En afgørelse han har klaget over til Justitsministeriet.

Ifølge JyllandsPosten planlægger han at starte en hundepension op på Midtsjælland sammen med sin kæreste.

Med hensyn til skambidsloven er der formentlig også ændringer på vej – det er i hvert fald hvad regeringen har lagt op til i et tidligere fremsendt lovforslag.

Kilde: JP.dk

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*