Forside » Køb af hund » De mest populære hunderacer i 2016

De mest populære hunderacer i 2016

Dansk Kennel Klub, der er Danmarks største stambogsførende klub, har for nylig offentliggjort en liste over de hunde, der er blevet stambogsført i 2016, og førstepladsen indtages for fjerde år i streg af den samme race.

Populære hunderacer i 2016

Listen fra Dansk Kennel Klub omfatter hvalpe, der er født i Danmark i 2016, samt hunde (hvalpe og voksne hunde), der er importeret fra udlandet i 2016 og efterfølgende har fået tildelt et stambogsnummer i Dansk Kennel Klub. Det giver derfor en indikation af, hvilke racer der aktuelt er de mest populære i Danmark.
Hvis vi i første omgang koncentrerer os om hvalpene, der er født i Danmark i 2016, ser top 20 således ud:

  1. Labrador Retriever
  2. Schæferhund, korthåret
  3. Golden Retriever
  4. Bichon Havanais
  5. Coton de Tulear
  6. Ruhåret hønsehund
  7. Cavalier King Charles Spaniel
  8. Engelsk Cocker Spaniel
  9. Staffordshire Bull Terrier
  10. Rottweiler
  11. Fransk Bulldog
  12. Border Collie
  13. Dansk/Svensk Gårdhund
  14. Shetland Sheepdog
  15. Cairn Terrier
  16. Kleiner Münsterländer
  17. Jack Russel Terrier
  18. Flat Coated Retriever
  19. Berner Sennenhund
  20. West Highland White Terrier
Listen afslører ingen større overraskelser. Det er nemlig fjerde år i træk, Labrador Retrieveren ligger i front, andenpladsen har tilhørt schæferen ligeså længe, mens Golden Retriever har været på tredjepladsen siden 2013.
Racerne på de øvrige pladser er også hyppigt repræsenteret på listen. Nogle af dem ligger andeledes placeret end tidligere, men der er kun en enkelt udskiftning i forhold til sidste år. Det er den ruhårede gravhund, der er røget ud af listen til fordel for West Hightland White Terrieren.

Top fem for importerede hunde

  1. Labrador Retriever
  2. Staffordshire Bull Terrier
  3. Schæferhund, korthåret
  4. Fransk Bulldog
  5. Border Collie
Hvad hedder hundene så? Få et godt bud her: De mest populære hundenavne i 2016

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*