Forside » Forskning, viden og oplysning » Min hund er ligeså vigtig som mine venner

Min hund er ligeså vigtig som mine venner

elske dyr mere end menneskerIfølge en undersøgelse foretaget af TV2 og Megafon svarer næsten hver tredje kæledyrsejer, at kæledyret er ligeså vigtigt som vennerne.

Kærligheden til kæledyr er ude af proportioner

Resultatet af undersøgelsen kommer ikke bag på adjunkt Jill Byrnit fra Syddansk Universitets Institut for Psykologi, der forsker i relationen mellem dyr og menneske.

Jill Byrnit udtaler bl.a. til Politiken ”Efterhånden har vi kastet en kærlighed på de her kæledyr, som er helt ude af proportioner, i forhold til hvad dyrene egentlig har brug for. Der er ingen tvivl om, at for eksempel en hund holder af sin ejer, men når det er sagt, så ville den jo også let kunne knytte sig til en anden ejer”.

Videnskabelig direktør i Københavns Zoo samt formand for Det Dyreetiske Råd, Bengt Holst, kan finde flere positive ting ved den store kærlighed til dyrene, der ifølge ham er et udtryk for, at vi som mennesker bekymrer os om dyrene. Han forklarer således til Politiken ”Hvor man før i højere grad betragtede dyr som undervæsener i forhold til os mennesker, så respekterer man i dag dyr som noget, man skal tage hensyn til”.

Det er fint at have et tæt forhold til dyrene

Mange hundeejere har formentlig oplevet, at forståelsen ikke altid er lige stor blandt alle, når man vælger noget fra pga. hunden (det være sig alt fra en fødselsdag der falder sammen med en konkurrence eller udstilling med hunden til en nytårsfest man vælger at melde afbud til for i stedet at blive hjemme ved hunden, der ikke er helt tryg ved fyrværkeri eller lign.).

Ifølge undersøgelsen er der ikke desto mindre mange, der har forståelse for, at man er tæt knyttet til sit dyr. Således svarer 65 % af danskerne, at det er fint, at mennesker knytter sig til deres kæledyr. Tilsvarende mener kun 5 %, at kæledyrsejere bruger for meget tid på deres dyr.

Deltag i debatten

  • Hvordan rangerer din hund i forhold til dine venner (kan man overhovedet sætte de to ting op imod hinanden)?
  • Oplever du nogen gange at blive kigget skævt til pga. din interesse for hunde?

Kilde: Politiken
Foto: Line, Hunde Nyheder

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*