Forside » Arrangementer og udstillinger » Muskelbassernes dag d. 4. august

Muskelbassernes dag d. 4. august

amstaffMuskelbassernes dag er et landsdækkende arrangement, der løber af stablen d. 4. august. Her vil muskelhundeejere forsøge at aflive nogle af de fordomme, der knytter sig til muskelhunderacerne.

Medlemmernes initiativ

Initiativet til Muskelbassernes dag kommer fra medlemmerne af Dansk Muskelhunde Unions facebook gruppe, der har som overordnet mål at bekæmpe hundeloven.

Til arrangementet vil medlemmerne og deres hunde, der i øvrigt både tæller hunde på forbudslisten og ikke-forbudte hunde, være klar til at svare på spørgsmål og hilse på, så de, der måske kun har set muskelhunde i TV eller avisen kan få mulighed for at møde et vaskeægte eksemplar ”i virkeligheden”. 

Håbet er, at arrangementet kan være med til at aflive nogle af de fordomme, der knytter sig til muskelhunderacerne og deres ejere.    

Hvor afholdes Muskelbassernes dag?

Hvis du har lyst til at møde muskelhundeejerne til en snak og se deres hunde, kan du tage til Muskelbassernes dag i en af disse 11 byer;

  • København
  • Slagelse
  • Maribo
  • Odense
  • Åbenrå – Aflyst
  • Haderslev
  • Esbjerg
  • Vejle
  • Århus
  • Aalborg
  • Rønne

Adresserne på arrangementerne (det vil typisk være de pågældende byers torve) kan oplyses ved at ringe til Dansk Muskelhunde Unions sekretær, Henriette Hansen på telefon: 60 75 73 21.

Arrangementet foregår i tidsrummet kl. 11-14.

Foto: Venligst udlånt af Aino Bredtved

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*