Forside » Træning og aktivering » Nyt hundetræningstilbud i Sønderjylland

Nyt hundetræningstilbud i Sønderjylland

malene og hundene

Malene Julius er snart klar til at slå dørene op for hundetræningstilbud i Sønderjylland, samt salg af Wolfsblut hundefoder.

Hundetræning året rundt

Malene Julius’ hundetræning foregår på udendørs arealer i Bjerndrup. ”Der bliver mulighed for hundetræning i al slags vejr hele året rundt og udgangspunktet for min træning bliver den individuelle udvikling og relation mellem hund og ejer”, forklarer Malene Julius.

Malene har netop stiftet firmaet ’Malene og Hundene’, og hun tilbyder i første omgang følgende typer af hundetræning;

  • Hvalpehold
  • Basiskursus
  • Sjov hundeaktivering

Hundeejerne er desuden velkommen til at komme med ønsker til områder, de gerne vil arbejde med.

Hundetræning med teori

”På hvalpeholdet træner vi kontakten mellem hund og ejer, lærer hvalpen hvad et nej betyder og får den ud i nye miljøer sammen med andre hunde, så den bliver socialiseret”, forklarer Malene Julius og fortsætter; ”På basiskurset for voksne hunde træner vi basale kommandoer som ”dæk”, ”sit”, ”bliv”, alt efter hvad hver enkel ejer har brug for, for at få en nemmere hverdag med hunden”.

Holdet ’Sjov Hundeaktivering’ henvender sig til gengæld til de hunde, der allerede kan sitte, dække og blive på kommando, men som mangler udfordringer og aktivering i hverdagene. På dette hold får hundene deres sanser i brug ved leg og spil, og du får tips til, hvordan du kan aktivere din hund både derhjemme og på ture.

Malenes hundetræning er bygget op i forløb af 11 uger, og indeholder ud over den praktiske træning også en teoretisk del, hvor du får mere viden om hundes natur, f.eks. om hvordan hunde kommunikerer, hvordan du som menneske bedst udtrykker dig i forhold til din hund, sygdom, pasning, pleje og hundelovgivning.

Malene Julius er uddannet hundetræner fra DcH, Danmarks civile Hundeførerforening, med grunduddannelse og agilityuddannelsen, og har Dansk Kennels Klubs basiskursus. Derudover har hun, siden hun var ganske lille, fulgt med på sidelinjen hos sin mormor, der var hundetræner, og så har hun altid haft tre hunde derhjemme.

Salg af Wolfsblut

I hundetræningen tager Malene Julius udgangspunkt i hundens natur. Hun forklarer; ”Hunde gør ikke noget bevidst for at skuffe dig eller genere dig, men en hund er ikke bare en hund, den er helt sin egen, så derfor skal du tage udgangspunkt i dens personlighed og natur, så den får mulighed for at vise, hvem den er, indenfor de rammer, du som ejer, udstikker for den”, og fortsætter; ”så får du ubetinget kærlighed og taknemmelig fra din hund – og styr på din hund”.

Udover hundetræningen forhandler Malene Julius også fodermærket Wolfsblut, der er uden farvestoffer og konserveringsmidler, men er fyldt med urter og bær og kød og fedt fra fritgående dyr.

Besøg Malenes hjemmeside for mere information

Foto: Venligst udlånt af Malene Julius