Forside » Forskning, viden og oplysning » Optimale hundebesøg

Optimale hundebesøg

besøgshunde

Besøgshundeprojektet har efterhånden kørt nogle år, og nu har dele af holdet bag projektet modtaget en ny bevilling, så de kan fortsætte arbejdet og følge op på de tidligere resultater.

Øget aktivitet med hunden

Det nye forskningsprojekt har fået titlen ”Optimale hundebesøg”, og omdrejningspunktet er, hvordan man kan optimere hundebesøgene på landets plejehjem.

Erfaringer fra det forrige besøgshundeprojekt viste blandt andet, at jo mere demensramte de ældre var, desto mere henvendte de sig til besøgsdyret frem for besøgspersonen. Derfor vil det nye projekt blandt andet undersøge om mere aktivitet med hunden, vil have en større effekt end såkaldte ”almindelige” besøg, samt hvilke elementer i et besøg, de demensramte reagerer bedst på.

Der holdes øje med hunde og borgere

Da hundene i højere grad skal interagere i de nye typer af besøg, vil der blive holdt godt øje med dem fra forskningsholdets side, så man sikrer, at de har det godt.

Også borgernes reaktioner vil blive observeret nøje, og det forventes, at projektet vil kunne bidrage med ny viden om ikke-medicinske tilbud til gruppen af borgere, der ofte har både nedsat bevægelighed og lider af demenssygdomme, og desforuden er i høj risiko for at blive ramt af ensomhed.

Projektet ”Optimale hundebesøg” er startet og vil løbe frem til år 2018. Du kan læse mere om projektet på deres hjemmeside.

2 kommentarer

  1. Desværre er det sådan at fonden har udelukket hunde der får et kødben i ny og næ selvom ingen relevante instanser i DK har været inde over, det er udelukkende ud fra amerikanske regler. En temmelig latterlig regel eftersom ingen plejehjem formodentlig har kunnet fortælle plejehjemskatte at de ikke må æde en mus p.g.a. risiko for bl.a. Salmonella, det er fuldstændig tåbeligt og jo i sidste ende ikke til at kontrollere om de hunde der er godkendt får kødben eller om de napper en mus eller rotte ind i mellem, desværre er dem der taber mest på det plejehjemmene som går glip af mange gode besøgshunde og deres ejere. Jeg har f.eks. arbejdet med plejehjems beboere og demente i mange år, er veluddannet inden for området har to perfekte hunde- sociale uden at være påtrængende, rolige absolut veltrænede osv men jeg vil naturligvis ikke tage den glæde det er for dem at få kødben for at jeg gratis ofrer min tid for at kunne glæde fremmede mennesker.

  2. Til Iben.
    Det ender vel med, at de gamle på plejehjemmene kun må få besøg af en robothund, lidt ligesom de gamle der opholder sig i hjemmet kun må få en robotstøvsuger, nu da man sådan set har afskaffet den menneskelige kontakt.

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*