Forside » Blog » Redaktionshunden er valgt

Redaktionshunden er valgt

redaktionshunden wilma

Da-da-daaaa, her til aften er der tikket en sms ind på telefonen… Valget er truffet! Lady Xiera´s Nea er (stamtavle)navnet på vores kommende hvalp! Som tidligere nævnt kommer hun til at hedde Wilma i daglig tale. Det er virkelig stort, og jeg glæder mig som en gal, til næste gang vi skal på besøg og rent faktisk vide, at lige præcis Nea er vores kommende hund!

Nea eller Wilma som hun jo så kommer til at hedde herhjemme, skal i øvrigt være foderhund. Det er faktisk en beslutning, der blev truffet for mange måneder siden efterhånden – at såfremt der var en tæve i kuldet, som skulle på foder, ja så skulle den hjem til os og bo.

Og hvad er så en foderhund? Ja, det er der flere, der har spurgt mig om, så jeg vil lige komme med en ultrakort beskrivelse… I princippet er det en hund, som opdrætter muligvis vil lade indgå i avl (om den rent faktisk skal indgå i avl, er jo alt for tidligt at sige, når den endnu er hvalp). En opdrætter har ofte flere avlshunde, end det er muligt at socialisere og hygge om i det daglige, så derfor kan han/hun vælge at placere en/flere hunde ude hos ”foderfamilier”, hvor de så indgår i familien, som havde det været en hvilken som helst anden hund. Det eneste der i og for sig er anderledes er, at opdrætter har lov til at trække et par kuld på tæven, hvis der er tale om en tæve (og den vurderes egnet til avl) eller hvis der er tale om en hanhund; at låne den til parringer, hvis den vurderes egnet til det.

”Foderaftaler” kan variere fra opdrætter til opdrætter. Nogen steder får man hunden gratis, andre steder betaler man et symbolsk beløb for den, nogen steder afholder opdrætter alle udgifter ved hunden, så længe den kan indgå i avl, dvs. forsikringer, sundhedsundersøgelser, betaling for deltagelse på udstillinger osv., andre steder deles man om disse udgifter. Helt overordnet er det naturligvis vigtigt, at opdrætter og foderfamilie kan med hinanden, og at man har afstemt forventningerne, så der ikke kommer nogen overraskelser undervejs.

For os – mig som hundenørd især – er dét at være foderfamilie en helt enestående mulighed for at lære mere om avl, opdræt og hunde. Jeg ved endnu ikke, om jeg en dag – langt ude i fremtiden – selv kunne finde på at avle, men uanset hvad så giver dét at have en foderhund et helt unikt indblik i en verden, der er svært at blive klogere på ved ”bare” at læse om den. Det er bl.a. derfor, jeg fik lov at komme med til fødslen af hvalpene, ligesom jeg får lov at høre, hvilke overvejelser der ligger til grund, når der skal vælges hanhund osv., osv.

Bagsiden af medaljen er så, at når der er tale om en tæve, skal den ”udstationeres” i forbindelse med en evt. fødsel, så der vil muligvis komme en eller to perioder á ca. 8 uger, hvor vi skal undvære vores hund… Det har vi talt meget om i familien, for det er naturligvis en stor ting at skulle undvære et familiemedlem – vi tror dog på, at det bliver en stor oplevelse at være foderfamilie, og så bor Pia jo heldigvis kun ca. tre kvarters kørsel fra os, så vi hurtigt kan komme på besøg.

(Billedet er udlånt af Pia)

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*