Forside » Blog » Redaktionshundens første juleaften

Redaktionshundens første juleaften

Wilmas første jul

Wilma oplevede sin første juleaften i går, og det var en hyggelig dag for hele familien.

Vi havde bevidst valgt at holde den hjemme, så omgivelserne var trygge og kendte, da det var vores skøn, at alle ville få den hyggeligste aften på den måde.

For Wilma lignede aftenen således de fleste andre – udover at der pludselig var slæbt et grantræ ind i stuen med masser af sjove ting på, som man tilsyneladende skulle lade hænge…

Sønnike havde været med til at vælge og indpakke Wilmas julegave – en flot pink bold som kunne fyldes med godbidder. Den er absolut godkendt, så længe der er godbidder i, for ellers har bolde ikke Wilmas interesse, hvilket man lige skal vænne sig til, når man i øvrigt har haft en del retrievere i omgangskredsen.

Når man præsenterer Wilma for en bold og triller den hen af jorden, løber hun glad og nysgerrigt efter – første gang (!) – for at se, hvad i alverden det er for noget. Når hun så har fundet ud af, at der ikke er noget synderligt spændende ved den – ja så bliver hun bare stående og kigger på én, næste gang man triller den af sted med et ”Det er en selvhenter, den der”-blik 

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*