Forside » Forskning, viden og oplysning » Royale hunde i England

Royale hunde i England

Welsh corgiEt hurtigt kig i de aktuelle aviser samt på TV-oversigterne afslører, at dagens altoverskyggende begivenhed på globalt plan finder sted i London – nærmere betegnet brylluppet mellem Prins William og Kate Middleton.

Royale hunde historisk set

I anledning af dagens royale bryllup har vi derfor taget et nærmere kig på hundene i den britiske kongefamilie, hvor hunde historisk set altid har spillet en stor rolle. Flere af de kongelige familiemedlemmer er således afbilledet på gamle malerier og fotos med bl.a. Mops, Greyhounds, King Charles Spaniels samt Corgier.

Corgier og ”Dorgier”

Corgierne er særligt associeret med Dronning Elisabeth, der fik sin første Corgi, Susan, i gave til sin 18 års fødselsdag og siden da har holdt fast i racen. Corgien Susan fik flere kuld hvalpe og nogle af Corgierne blev efterfølgende parret med gravhunde for at skabe blandingen – eller designer-racen om man vil – ”Dorgi” (Dachshund x Corgi). Den dag i dag har Dronning Elisabeth stadig en større hundeflok af såvel Corgier som ”Dorgier”.

Hunde i den britiske kongefamilie

Udover Dronning Elisabeths hundeflok er der flere andre royale hunde i den britiske kongefamilie. Bl.a. har dagens brud, Kate Middleton, en sort Cocker Spaniel ved navn Otto, mens hendes kommende svigerfar Prins Charles og hans hustru Camilla har to Jack Russell Terrier med navnene Tosca og Rosie.

Også i den danske kongefamilie er der mange hunde. Se her hvilke

Foto: © Line, Hunde Nyheder (Obs.: Hunden på billedet er ikke en af Dronning Elisabeths Corgier)

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*