Forside » Arrangementer og udstillinger » Stor demonstration imod dyresex

Stor demonstration imod dyresex

gadehundLørdag løber en stor demonstration imod dyresex, eller zoofili som det også hedder, af stablen i København.  Ca. 1.200 har meldt deres ankomst og vi har haft en hurtig snak med kvinden, der fik idéen til demonstrationen.

Dyresex skal gøres ulovligt

Nadia Pedersen fik idéen til demonstrationen imod dyresex, der umiddelbart ser ud til at blive lidt af et tilløbsstykke. Vi spørger Nadia, hvorfra hun fik idéen til en demonstrationen; ”Jeg elsker dyrene og har gjort det hele mit liv. En dag midt i en samfundsfagstime, hvor vi snakkede om dyresex i Danmark, fik jeg idéen til at kæmpe for at få det ulovliggjort i Danmark. Jeg mener, dyresex er forkert og er lig dyremishandling, uanset hvad andre vil mene og sige.

Stort forarbejde

Nadia har haft dyr hele sit liv og er i øjeblikket den glade ejer af en kat. Hun arbejder fuldtids i Matas og har derfor overladt det praktiske arbejde med planlægningen af demonstrationen til Karoline fra hundogejer.dk, ligesom der er flere andre medhjælpere, der giver en hånd med. På Facebook kan man give til kende om man kommer til demonstrationen, hvilket godt 1.200 pt. har gjort.  

Demonstrationen mod dyresex

Politiet har givet tilladelse til demonstrationen, der løber af stablen i København på lørdag.
Hvis du har lyst til at deltage, starter demonstrationen kl. 13:00 fra Polititorvet. Det anbefales dog, at man møder op ca. 30 minutter før, og man er velkommen til at medbringe bannere eller lign.

Ruten går fra Polititorvet til Christiansborg slotsplads via Hambrosgade – Rysenssteensgade – Vester voldgade – Ny kongensgade – Frederiksholms Kanal – Vindebrogade – Børsgade – Christiansborg slotsplads.

Læs også: DF vil have et dyrepoliti

Dyresex er lovligt i Danmark

Dyresex bliver jævnligt vendt i medierne, bl.a. lavede Bubber sidste år et program om dyresex, der efterfølgende var genstand for stor debat. Indtil nu er det i midlertidig stadig lovligt at dyre sex med dyr i Danmark.

Demonstrationen skal ses som ”dyrenes stemme”, da de jo ikke selv er i stand til at råbe højt og sige fra.

Foto: Line, Hunde Nyheder

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*