Forside » Bøger, film, TV og nettet » Svensk kennel klub reagerer på TV3’s nye program ”Slip køterne løs”

Svensk kennel klub reagerer på TV3’s nye program ”Slip køterne løs”

slip køterne løs

Mandag aften havde TV3 premiere på deres nye program ”Slip køterne løs”. Allerede inden premiereafsnittet blev vist, havde flere danske hundefolk udtalt sig kritisk om programmet. I Sverige har programmet fået titlen ”Jagad av hundar” og det har endnu ikke haft premiere, men den svenske kennel klub giver udtryk for sin bekymring i et åbent brev.

”Slip Køterne løs” møder kritik

Det åbne brev er underskrevet af pressetalsmanden for Svenska Kennelklubben, Hans Rosenberg, og det kan læses på originalsproget på den svenske kennelklubs hjemmeside.

I oversat udgave lyder brevets indhold således;

Ifølge TT den 16. august er det den sidste del af konkurrencen, der har givet navn til programmet – for at nå pengene skal deltagerne løbe væk fra aggressive hunde: “Det er hurtige hunde, og for hvert øjeblik reduceres afstanden. Jeg har selv testet det, og det var sindssygt cool. Man får et enormt adrenalinsus”, siger Malin Gramer (Malin Gramer bliver den svenske vært på programmet, hvor Camilla Ottosen er den danske, red.).

Vi lever i et samfund, hvor hundeejere konstant er nøje overvåget og begrænset af forbud, love og regler. Så snart en hund eller hundeejer laver en fejl, giver det anledning til opmærksomhed i både offentligheden og medierne. Vi hundeejere er ikke uvant med at blive beskyldt for både det ene og det andet, og må ofte lægge ører til uberettiget kritik for andres fejl. At lave en programserie med et sådant indslag lyder absurd, og gør det absolut ikke lettere for seriøse hundeejere at færdes i det offentlige rum. Tilsvarende vil det være forstærkende for folk, der allerede har et negativt billede af hunde – se der, se hvordan hundene gør! Programmet er også en fornærmelse mod folk, der selv har oplevet at blive jagtet og måske bidt af hunde.

Vi er overbeviste om, at det hverken er mops eller chihuahua, der gemmer sig bag ordene “aggressive hunde”. Ligeledes har vi nok fantasi til at forstå, at alt i programmet ikke er virkelighed. Men de signaler, som programmet sender, er uheldige og tjener kun til at tiltrække publikum. Når konkurrencen er hård, synes der ikke at være nogen grænser. Hvor langt vil man gå? Vil det næste TV-underholdningsshow bestå af kvinder eller børn, der bliver jagtet af kriminelle mænd med syge fantasier? Der kan måske også være “sindssygt cool” og give et “kæmpe adrenalinsus” både for forfølgerne, men især for dem, der bliver jagtet?

Kilde: Svenske Kennelklubben
Foto: ©iStockphoto.com/YuriyGreen

Deltag i debatten

Deltag i debatten herunder eller på vores facebook side: Så du programmet og hvad er din holdning til det?

3 kommentarer

  1. Selvom det evt. lykkes at få stoppet TV3, så er der – sandsynligvis – i tusindvis
    af forskellige andre medier, der er lige så Magtsyge og Pengegriske som TV3,
    og som gerne fortsætter i samme spor som TV3 gør.

    Så jeg mener, at det der skal til, er at skifte til en helt anderledes og bedre kurs
    end den nuværende.

  2. Jeg kunne ikke drømme om at se den slags. Desværre er der bare lige så syge seere som program lægger. Det næste bliver vel snuff film. Mærkeligt at det altid er tv3 der skal opføre sig så uansvarligt. Af samme grund ser vi slet ikke den kanal!

  3. Har folk helt mistet evnen til at skelne mellem underholdning og virkelighed, siden man brokker sig over noget så ligegyldigt som et fjernsynsprogram?

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.Obligatoriske felter er markerede *

*